Nordossetien er en republik i Den Russiske Føderation på nordsiden afKaukasus, en af landets 83 regioner; 8000 km², 713.000 indbyggere (2010), hvoraf 65% er osseter, 21% russere, og 4% ingusjetere. Hovedstaden erVladikavkaz ved flodenTerek.

Nordossetien er præget af parallelle bjergkæder med Store Kaukasus (Kazbek, 5033 m) længst mod syd ved grænsen tilSydossetien, der er autonom republik iGeorgien. Der er kun få veje i det bjergrige område; Den Georgiske Hærvej, som spillede en central rolle for Ruslands ekspansion, er stadig den eneste farbare vej over Store Kaukasus. Republikken har en del industri, og landbruget dyrker bl.a. olieafgrøder, frugt og vin. I Sovjetunionen var Nordossetien et populært mål for vandrerturisme og bjergbestigning.

Osseterne er overvejende kristne og efterkommere af iransktalendealaner, som kom fra Centralasien i 300-t. Fra 800- til 1100-t. eksisterede en alansk statsdannelse, som gik i opløsning, da mongolerne trængte frem i 1200-t. Ossetere, der levede på sydsiden af Kaukasus, kom gradvis under kristne georgieres kontrol, mens nordosseterne kom under muslimske kabardinere og kristne russere. I 1774 blev Nordossetien indlemmet i Det Russiske Imperium. I 1921 oprettede Sovjetmagten en nordkaukasisk bjergrepublik, hvori også indgik et autonomt nordossetisk område. I 1936 blev det til en autonom republik, som siden 1993 hedder Republikken Nordossetien-Alanien.

Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 har Nordossetien haft store flygtningeproblemer. Som svar på voksende krav om selvstændighed for Sydossetien ophævede Georgien i 1992 sydosseternes autonomi, og efter blodige sammenstød med georgierne flygtede 100.000 mod nord, hvor de især blev bosat i den østlige Prigorodnyj-region; et omstridt område mellem Nordossetien og Ingusjetien.