Nigeria
Faktaboks
- Etymologi
- Landet er opkaldt efter flodenNiger, hvis sproglige oprindelse er usikker. Det er en udbredt misforståelse, at det latinskeniger 'sort' er roden. Det er uvist omNigeria stammer fra tuaregisk eller et andet lokalt sprog, men det kunne betyde 'floden Gir'.
- Officielt navn
- Nigeria, Federal Republic of Nigeria
- Dansk navn
- Nigeria, Forbundsrepublikken Nigeria
- Styreform
- Nigeria, Federal Republic of Nigeria
- Hovedstad
- Abuja
- Indbyggertal
- 223,8 mio. (2023)
- Areal
- 910.770 km²
- Indbyggere pr. km²
- 221 (2019)
- Officielt/officielle sprog
- engelsk (officielt), hausa, yoruba, igbo/ibo, fulani, i alt ca. 500 lokale sprog
- Religion
- muslimer 53,5 %, katolikker 10,6 %, øvrige kristne 35,3 % andre 0,6 % (2018)
- Nationaldag
- uafhængighedsdagen den 1. oktober
- Statsoverhoved
- Bola Tinubu (siden 29. maj 2023); præsidenten er både statsoverhovede og regeringsleder
- Møntfod
- naira
- Symbol
- ørnen
- Valutakode
- NGN
- Nationalsang
- Arise Oh Compatriots, Nigeria's Call Obey ('rejs jer, åh landsmænd, adlyd Nigerias kald')
- Engelsk navn
- Nigeria, Federal Republic of Nigeria
- Uafhængighed
- Landet opnåede selvstændighed fra Storbritannien den 1. oktober 1960.
- Befolkningssammensætning
- hausa 30 %, yoruba 15,5 %, igbo/ibo 15,2 %, fulani 6 %, tiv 2,4 %, kanuri 2,4 %, ibibio 1,8 %, ijaw/izon 1,8 %, andre 24,7 % (2018). Der findes i Nigeria, som i øvrigt er Afrikas mest folkerige land, mere end 250 forskellige etniske grupper.
- BNP pr. indb.
- 12.986 kr. (2017)
- Middellevetid
- mænd 51,2, kvinder 52,8 år (2015)
- Indeks for levevilkår, HDI
- 0,534 (2018)
- Indeks for levevilkår, position
- 158 (2018)
- Gini-koefficient
- 43,0 (2009)
- CO₂-udledning pr. indb.
- 0,6 ton (2014)
- Internetdomænenavn
- .ng


Nigeria er en republik i Vestafrika og tidligere britisk koloni. Briterne praktiserede et indirekte styre, som kun indebar begrænsede ændringer i de oprindelige samfundssystemer. Der findes flere hundrede forskellige etniske grupper, og landets udvikling har været præget af store kulturelle, sociale og økonomiske forskelle.
Nigeria er traditionelt et landbrugsland, men siden 1970'erne har produktion og eksport af råolie været bærende for økonomien. Nigeria har 1,5% af verdens oliereserver, som udnyttes i et højt og stigende tempo. Som økonomisk og befolkningsmæssig sværvægter spiller Nigeria en vigtig rolle i hele kontinentets økonomiske og politiske udvikling.
Nationalflag
Flaget blev første gang hejst officielt i 1960. Læs mere omNigerias nationalflag.
Geografi
Som størstedelen af Vestafrika ligger Nigeria på et nederoderet grundfjeld af granit fra Prækambrium, og indtil for 190 mio. år siden, før Atlanterhavet blev dannet, hang Nigeria sammen med NØ-Brasilien. Læs mere omNigerias geografi.
Sprog
Af landets ca. 470 sprog er de fire største det afroasiatiskehausa i nord og de niger-kordofanske sprogfulani i nord,yoruba i sydvest ogibo i sydøst. Læs mere omsprog i Nigeria.
Religion
Islam har eksisteret i Nigeria siden 1200-tallet, men blev for alvor udbredt i 1800- og 1900-tallet. I 2006 er ca. 50% af befolkningen muslimer. Læs mere omreligion i Nigeria
Forfatning

Republikkens forfatning er fra 1999. Præsidenten er såvel stats- som regeringschef, og vælges ved almindelige valg for en fireårs periode; kan genvælges én gang. Læs mere omNigerias forfatning.
Økonomi

Fulani med sine køer. Romantisk ser det ud og så alligevel. På trods af de store indtægter fra olie og gas lever mere end halvdelen af befolkningen i fattigdom i Nigeria.
Da Nigeria blev selvstændigt, var landbruget det dominerende erhverv, men olieindustriens fremkomst i slutningen af 1960'erne medførte en hurtig og gennemgribende ændring af samfundsstrukturen. Læs mere omNigerias økonomi.
Sociale forhold

Trods olieindtægter ligger Nigeria lavere på FN's indeks over menneskelig udvikling end gennemsnittet af afrikanske lande. Næsten 55% af befolkningen har indkomster under fattigdomsgrænsen, og i landområderne er andelen over 63%. Læs mere omsociale forhold i Nigeria.
Sundhedsforhold
Flere basale sundhedsindikatorer viser en udtalt forbedring siden uafhængigheden, men forbedringen skete især i de første år efter 1970. Læs mere omsundhedsforhold i Nigeria.
Uddannelse

Den hurtigt voksende befolkning og dens komplekse etniske sammensætning stiller uddannelsessystemet over for store vanskeligheder, der forstærkes af, at Nigerias nordlige områder har en muslimsk uddannelsestradition, mens de sydlige er vestligt præget. Læs mere omuddannelse i Nigeria.
Massemedier
Nigeria er præget af en blomstrende og kritisk presse, ofte betegnet som den mest spændende og levende i Afrika syd for Sahara. Læs mere ommassemedier i Nigeria.
Kunst
Billedkunsten i Nigeria behandles i artikler omBeninriget,Ife,igbo ogyoruba samt underAfrika (kunst).
Litteratur
De litterære traditioner på Nigerias hovedsprog spænder fra religiøse og historiske hausakrøniker over iboernes didaktiske dyrefabler og ordsprog til prosa og dramatik på yoruba, som forener det virkelighedsnære med det mytologiske. Læs mere omlitteratur i Nigeria.
Teater
I Nigeria udvikledes tidligt, sandsynligvis allerede i 1400-tallet, såkaldte traditionelle teaterformer med ingredienser som maskespil, dukketeater, dans og musik, ofte med større vægt på det spektakulære end på det verbale. Læs mere omteater i Nigeria.
Musik
Nigerias musik afspejler landets store diversitet i kultur og sprog. Læs mere ommusik i Nigeria
Historie
For ca. 7000 år siden bosatte landbrugere, der muligvis var bantufolk, sig i Nigerias centrale højland. I dette område blomstrede Nok-kulturen ca. 500 f.v.t.-200 e.v.t. Læs mere omNigerias historie.
Læs mere i Lex
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.