Eftertiden har betegnet hans første periode som de fem gode år. Det skyldes antagelig, at regeringsudøvelsen reelt lå i hænderne på hans lærer, filosoffenSeneca, og prætorianerpræfektenBurrus. Selv brugte han tilsyneladende det meste af sin tid på kulturelle interesser og diverse udskejelser.

Forholdet til moderen blev mere og mere anspændt, og efter flere forsøg lykkedes det ham at få hende myrdet i år 59. Herefter døde Burrus, Seneca trak sig tilbage, og efterfølgerne havde ikke samme format. Octavia blev forstødt og myrdet, hvorefter Nero ægtede sin elskerinde,Poppaea Sabina.

De berygtede processer om krænkelser af kejseren (semajestas) blev genoptaget og resulterede i henrettelse af flere velhavende senatorer.

Finansielle vanskeligheder blev søgt imødegået ved møntforringelse både i Rom selv og iEgypten, jordkonfiskationer i provinserne samt nye skatter og afgifter. Utilfredsheden bredte sig, men Nero drog sorgløs tilHellas, hvor han som deltager i væddeløb mv. altid fik tildelt førsteprisen.

Neros evner er omstridte. Det gælder også de kunstneriske talenter, han ofte stillede til skue, men som forringede hans værdighed i senatorernes øjne. Han er meget negativt beskrevet i kilderne; men en egentlig vurdering af ham må medtænke, at han fra barnsben af var en brik i blodige paladsintriger og et middel for moderens ambitioner, samt at han vel var for ung og umoden til at håndtere den absolutte magt, en romersk kejser reelt var i besiddelse af.

• Romerrigets historie
• det julisk-claudiske dynasti
• majestas
• Seneca
• Poppaea Sabina