Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Michelin

Skrevet af

Michelin s logo forestiller manden Bibendum, der består af bildæk. Han blev udarbejdet 1898 af den franske tegner Marius Rossillon, under pseudonymet O'Galop, på opfordring af André Michelin. Navnet er taget fra den latinske vending Nunc est bibendum (tid til at drikke), da firmaets slogan var, at dækkene drikker forhindringerne. Med tiden er Bibendum blevet slankere, og han er holdt op med at ryge; plakaten er fra Rusland, 1914.

.

Michelin, fransk gummiproducent grundlagt 1889 af brødrene André (1853-1931) og Édouard Michelin (1859-1940), der overtog deres bedstefars firma fra 1831.

Fabrikken spillede en afgørende rolle i bestræbelserne på at få publikum til at acceptere det oppumpeligedæk, somDunlop havde udviklet. Bl.a. forsynede man flere deltagere i billøbet Paris-Bordeaux i 1895 med dæk.

Med egne gummiplantager i Fransk Indokina var Michelin en væsentlig faktor i fransk erhvervsliv og overtog i 1934 aktiemajoriteten i den skrantendeCitroën bilfabrik. I 1948 lanceredes verdens førsteradialdæk, Michelin X, med radialt bælte af ståltråde.

Firmaet, som i 1951 blev omstruktureret som et holdingselskab, har siden 1900 også udgivet rejsehåndbøger og vejkort (seGuide Michelin) og er en af verdens største gummiproducenter. Michelin har 115.000 ansatte og en omsætning på 20,7 mia. euro (2011).

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Jonassen, Niels; Dietrich, Ove W.; Den Store Danske:Michelin iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Michelin

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp