Michelangelo blev født i Caprese, som ligger i nærheden af Firenze i Italien. Som ung blev han elev hos malerenDomenico Ghirlandaio i Firenze. Her lærte han at tegne og arbejde medfresko-teknikken. Undervisningen bestod ofte i at kopiere tidens store mestre somMasaccio ogGiotto, og man kender til nogle af Michelangelos skitser og tegninger fra den tid.

Den velhavende og magtfulde familieMedici regerede i Firenze på dette tidspunkt. Familiens overhovedLorenzo Medici var en stor kunstelsker, og han oprettede blandt andet en billedhuggerskole i sit hjem. Lorenzo Medici inviterede Michelangelo til at gå på denne billedhuggerskole, og inviterede ham også til at bo hos ham og familien i deres palads i Firenze. Man kender til to relieffer i sten fra Michelangelos tid hos Lorenzo Medici. Det erKentaurernes Kamp fra 1491-1492 ogMadonna på Trappen fra 1491-1493.

I 1494 blev Medici-familien fordrevet fra Firenze, og Michelangelo måtte flytte fra byen. Han bosatte sig først iBologna, men rejste i 1496 videre til Rom.

Michelangelo virkede i en tid, hvor kunsten i Italien havde gunstige forhold. Man oplevede en opblomstring, hvor opdagelsesrejser, nye handelsmuligheder og en udvikling af et nyt bankvæsen skabte fremgang og rigdom for mange. De mange velhavende familier efterspurgte kunstnere til udsmykning af deres boliger, til gravmæler og kapeller. Samtidig var kirken og paven stadigvæk en stor aftager af kunst.

I kunsten søgte man efter en syntese mellemnaturalisme ogidealisme. Man søgte modantikkens kunst som inspiration, men ønskede at tilføre kunsten en kompleksitet og en syntese mellem det indre og det ydre med mennesket som centrum. Også synet på kunstneren ændrede sig. Fra at være håndværker begyndte man at se på kunstnerne som enkelte skabende individer, der kunne frembringe kunst i kraft af deres unikke skaberevner.

Den første skulptur, som Michelangelo skabte i Rom, var en marmorskulptur af den romerske vingudBacchus. Skulpturen blev til i 1496-1497 og var en bestilling fra bankmanden Jacobo Galli (død 1505).

I 1508 var Michelangelo i Rom for at udarbejde et gravmæle til paveJulius 2.. Men han fik ikke færdiggjort dette arbejde, før paven gav ham endnu en opgave, nemlig at udsmykke loftet iDet Sixtinske Kapel i Vatikanet.

Kapellet var blevet opført 25 år tidligere, men loftsudsmykningen manglede endnu. Flere kilder peger på, at Michelangelo prøvede at undgå at få opgaven, angiveligt fordi han anså sig selv som billedhugger og ikke som maler. Væggene i kapellet var allerede dekoreret med historien omMoses på den ene side ogKristi historie på den modsatte side. Loftsmaleriet skulle vise Skabelsesberetningen fraDet Gamle Testamente.

Michelangelo inddelte loftet i ni felter, der starter med Skabelsen og slutter med fortællingen omNoa og Syndfloden. Rundt om de ni felter ses forskellige profeter ogsibyller, nøgne skikkelser og Jesu forfædre. Overalt i loftudsmykningen ses menneskefiguren i forskellige positurer. Der er over 300 figurer i det store loftsmaleri.

Loftet er et tøndehvælv med et areal på 520 m², og Michelangelo insisterede på at udføre arbejdet med at male loftet alene. Det tog ham fire år at udføre opgaven. Maleriet er udført i teknikken fresko, som betyder, at man maler direkte på en nypudset og endnu fugtig overflade. Derfor skulle der arbejdes hurtigt. Han havde udarbejdet storekartoner som skitser til udsmykningen. Loftet stod færdigt i 1512.

Efter at have afsluttet arbejdet med loftet i Det Sixtinske Kapel vendte Michelangelo tilbage til arbejdet med Julius 2.s gravmæle. Arbejdet blev ved med at trække ud og stod først færdigt i 1545. Politiske uroligheder og andre opgaver for Michelangelo forsinkede arbejdet.

Det endelig gravmælet blev en noget reduceret udgave end oprindeligt planlagt. Der skulle have været i alt 40 skulpturer placeret på et fritstående mausoleum, men i den endelige udgave er der kun syv skulpturer. Gravmælet blev udformet som en facade i to etager medpilastre,gesimser ognicher, hvori skulpturerne blev placeret. I midten nederst ses en stor skulptur, som forestiller Moses. Han blev fremstillet som en muskuløs mand med langt skæg og tavlerne medDe Ti Bud under armen. Skulpturen blev til i årene 1513-1516. Derudover skulle gravmælet blandt andet have haft 12 skulpturer af slaver, der skulle symbolisere kunstarterne. Michelangelo nåede at påbegynde, men aldrig færdiggøre, to af disse skulpturer. De befinder sig i dag på kunstmuseetLouvre i Paris. Gravmælet ses i kirken San Pietro in Vincoli i Rom.

I 1512 opholdt Michelangelo sig i Firenze, hvor han arbejdede for Medici-familien, der igen var kommet til magten i byen. Michelangelo arbejdede blandt andet på en skulpturel udsmykning til Medici-familiens gravkapel Sagrestia Nuova i San Lorenzo-kirken i Firenze. Brødrene Giuliano og Lorenzo Medicis grave blev udsmykket med deres statuer og skulpturer, der symboliserer natten, dagen, skumringen og daggryet. Udsmykningen blev ikke færdiggjort.

Gravkapellet og kirken er en del af et større kompleks, der også huser Biblioteca Laurenziana, som Michelangelo tegnede. Biblioteket blev først færdiggjort efter Michelangelos død. Især forhallen til biblioteket med den store trappe er et tidligt eksempel påmanierismens arkitektur, hvor søjlerne ikke blev placeret foran, men i stedet i nicher i væggen, og hvorkonsollerne ikke længere havde deres bærende funktion, men udelukkende fungerede som dekorativt element.

23 år efter at Michelangelo havde afsluttet loftet i Det Sixtinske Kapel, vendte han tilbage for at arbejde på endnu en stor opgave i kapellet, nemlig en fresko til væggen bag alteret. Freskoen blev til mellem 1535 og 1541.

Freskoen måler 14 x 12 meter. I midten sesKristus, som på dommedag ifølgeBibelen dømmer alle levende og døde. Ved hans ene side sesMaria, og rundt omkring ses forskellige helgener. Mennesker myldrer fra bunden af billedet op mod Kristus og videre mod venstre eller højre alt efter, om de blev dømt til at komme i himlen eller helvede. Michelangelo valgte at lade mange af figurerne i værket være nøgne, og på den måde fratog han dem deres status eller sociale tilhørsforhold. Men i 1564 valgte man at få malet lændeklæder på figurerne, fordi man ikke ville acceptere nøgenhed i den religiøse kunst.

Piazza Campidoglio ligger på en høj lige vedForum Romanum i Rom. I 1538 tog pavePaul Farnese 3. initiativ til at genopbygge pladsen, der i flere år havde fået lov til at forfalde. Michelangelo fik til opgave at genskabe pladsen. Der lå i forvejen to bygninger på stedet, og bygningerne var ikke placeret vinkelret på hinanden, men i en vinkel på 80 grader. Michelangelo fik placeret en tredje bygning, så de tre bygninger dannede en trapez. Den tredje bygning var kun en facade og ikke en egentlig bygning, så formålet var alene at omkranse og skabe symmetri på pladsen.

På midten af pladsen var en antik rytterstatue afMarcus Aurelius placeret. Det lykkedes Michelangelo at skabe et mønster i pladsens stenbelægning, der både tilgodeså den centralt placerede rytterstatue og den trapezformede plads. Piazza Campidoglio er et eksempel på et offentligt rum i byen, hvor det er selve pladsen, der er det centrale, og ikke så meget bygningerne, der omkranser den. Samtidig er pladsen centreret om en hovedakse og peger på den måde frem modbarokkens pladsarkitektur.

Siden 300-tallet havde der ligget en kirke, der hvor Peterskirken ligger i dag. Men i 1505 valgte pave Julius 2. at få den gamle kirke revet ned og påbegyndte byggeriet af en ny kirke. Den første arkitekt på projektet varDonato Bramante, og arbejdet blev videreført afAntonio da Sangallo den yngre.

Michelangelo blev arkitekt på kirken i 1547. På det tidspunkt var han 72 år og havde netop afsluttet arbejdet med den store Dommedagsfresko i Det Sixtinske Kapel. Samtidig med arbejdet med Peterskirken, arbejdede Michelangelo også påFarnese-familiens private palads i Rom. Det var på det tidspunkt det største paladsbyggeri i Rom. Da Michelangelo blev arkitekt på Peterskirken, var byggeriet af kirken allerede langt. På dette tidspunkt havde kirken en centralaksial grundplan med fire lige store korsarme. Det enorme kirkeskib og facaden, som vi kender i dag, er kommet til senere.

Michelangelo tegnedekuplen og kirkens ydermure. Han lod sig inspirere af kuplen på den antikke bygningPantheon i Rom, da han skulle udforme kuplen til Peterskirken. Kuplen blev dog ikke bygget færdig i Michelangelos levetid.

Michelangelo dør i Rom i 1564 i en alder af 89 år. I hans lange levetid nåede han at arbejde for fire paver og flere indflydelsesrige personer, og hans aftryk og indflydelse på kunsthistorien er uomtvistelig.

Michelangelo blev begravet i Santa Croce-basilikaen i Firenze. Hans gravmæle blev skabt afGiorgio Vasari. Det var selvsamme Vasari, der skrev en af biografierne om Michelangelo, mens han endnu levede.

• Michelangelo – arkitektur
• renæssancen – billedkunst og arkitektur
• Firenzes arkitektur og billedkunst
• renæssance
• Det Sixtinske Kapel