Mediolanum
Mediolanum er det antikke navn på den italienske byMilano. Mediolanum var oprindelig en keltisk bosættelse, der i 222 f.v.t. blev erobret af romerne; i 89 f.v.t. fik byen status afmunicipium.
Faktaboks
- Etymologi
Byens navn er en latinisering af en keltisk sammensætning bestående af *medio-'midt (på)' og *lānom'slette', dvs. 'byen midt på sletten'.
Mediolanum var strategisk beliggende ved et vejknudepunkt, og byen udviklede sig efterhånden til en vigtig handelsby. I slutningen af 200-tallet blev den rigshovedstad, en status, den beholdt indtil 402, daRavenna tog over.
Under kirkefaderenAmbrosius, der blev biskop af Milano i 374, blev byen et betydeligt kirkeligt centrum. I løbet af 400-tallet blev Milano ødelagt adskillige gange af bl.a. af hunnerne underAttila, germanerne underOdoaker og visigoterne underTheoderik 1.
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.