Martin Bucer
Faktaboks
- Født
- 1491
- Død
- 1551
Martin Bucer, 1491-1551, tysk reformator. Somdominikanermunk blev han påvirket af denerasmianske humanisme og bevægede sig derfra til en selvstændigluthersk kristendomsforståelse. Som præst i Strasbourg fik han stor betydning forReformationens gennemførelse både der (1524) og i andre sydtyske byer. Han bekæmpede gendøberne (sedøberbevægelser), men hans mæglingsforsøg mellemZwinglis og Luthers nadverlære blev mødt med mistro fra Luther.
Martin Bucer skrev mange bibelfortolkninger og deltog ofte i unionssamtaler mellem evangeliske protestanter og katolikker. Pga. detaugsburgske interim flyttede han i 1549 til Cambridge, hvor han fik stor indflydelse på udformningen afagendenBook of Common Prayer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.