Marion Pedersen
Faktaboks
Marion Britta Lamberts Pedersen
- Født
- 14. januar 1949

Marion Pedersen er en dansk tidligere politiker, der repræsenterede partietVenstre som medlem af Folketinget fra 2008 til 2011. Her var hun bl.a. formand for Udenrigsudvalget og sit partis beredskabs- og hjemmeværnsordfører. Desuden var hun et engageret medlem afNordisk Råd, hvor hun beklædte posten som næstformand for den danske delegation.
Erhvervsmæssig baggrund
Marion Pedersen har siden 1982 været selvstændig erhvervsdrivende og ejer sammen med sin mand et autoværksted på Amager. Før da arbejdede hun som sekretær. Hun var medlem afHåndværksrådets repræsentantskab i perioden 1989-2000 og af bestyrelsen fra 1995 til 2000. Fra 1998 til 1989 var hun landsformand forVK – Virksomme Kvinder, en netværksforening for selvstændige kvinder i Danmark.
Dissens i Venstre
Det vakte opsigt, da Marion Pedersen i 2010 iLars Løkke Rasmussens regeringstid truede med at stemme nej til finansloven, fordi hun var utilfreds med et forslag om, at grænsen for, hvad det måtte koste at reparere en bil inden skrotning skulle sænkes fra 75 til 65 procent af bilens værdi, hvilket ifølge beregninger fra Håndværksrådet ville koste 500 danske arbejdspladser. Regeringen lyttede til kritikken, og det endte med, at skrotloven blev lempet.
I 2016 meldte Marion Pedersen sig ud af Venstre efter længere tids utilfredshed med partiets politiske linje.
Foreningen Norden
Samme år blev hun næstformand forForeningen Norden; i 2019 afløste hunMogens Jensen som foreningens landsformand for igen at blive næstformand i 2021, daLars Barfoed blev landsformand.
Læs mere i Lex
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.