Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Magnus Heunicke

Skrevet af

Magnus Heunicke på et pressemøde 10. marts 2020 under coronavirus-pandemien. Ministeren viser en figur, der illustrerer forskellen på spredning af COVID-19 ved henholdsvis kontrolleret smitte (den grønne kurve) og ukontrolleret smitte (den orange kurve).
Magnus Heunicke på et pressemøde 10. marts 2020 under coronavirus-pandemien. Ministeren viser en figur, der illustrerer forskellen på spredning af COVID-19 ved henholdsvis kontrolleret smitte (den grønne kurve) og ukontrolleret smitte (den orange kurve). Af/Ritzau Scanpix.Begrænset anvendelse

Faktaboks

Magnus Heunicke

Magnus Johannes Heunicke

Født
28. januar 1975, Næstved
Magnus Heunicke
Magnus Heunicke
Magnus Heunicke
Af/Folketinget.

Magnus Heunicke er en dansk socialdemokratisk politiker, som blev udnævnt til sundheds- og ældreminister i den socialdemokratiske mindretalsregering, da regeringenMette Frederiksen tiltrådte den 27. juni 2019. Han var således sundhedsminister, da corona-pandemien nåede Danmark i begyndelsen af 2020 og blev dermed en af de mest kendte ministre. I 2022 blev han udnævnt til miljøminister i SVM-regeringen og ved omdannelsen af SVM-regeringen den 29. august 2024 overtog han tilligeLigestillingsministeriet efterMarie Bjerre.

Den 21. januar 2021, mens corona-pandemien stadig havde et betydeligt omfang, blev Heunicke fritaget for hvervet som ældreminister, der overgik til social- og ældreministerAstrid Krag.

Tilhørende emnesider

Temaer:
Danmarks regering og Coronavirus-pandemien

Magnus Heunickes uddannelse og baggrund

Magnus Heunicke er uddannet journalist fraDanmarks Journalisthøjskole i Aarhus 2002 (nu en del afDanmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).) Under uddannelsen havde han praktikantophold iDR, hvor han også var ansat frem til Folketingsvalget i 2005, senest på P4 Regionalen i Næstved.

Magnus Heunicke har en lang baggrund iDanmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), først som formand for DSU Næstved afdeling 1992-1995, senere som ansat rejsesekretær 1996-1998. Under uddannelsesopholdet i Aarhus var han næstformand i DSU Aarhus Amt og medlem af DSU’s hovedbestyrelse 1998-1999.

Medlem af Folketinget fra 2005

Magnus Heunicke blev første gang valgt tilFolketinget den 8. februar 2005 i Næstved-kredsen under Storstrøms Amtskreds. Den har siden 2007 været en del af Sjællands Storkreds.

Som folketingsmedlem bidrog han som IT- og teleordfører med debatoplæggetBredbånd til Alle.

VedHelle Thorning-Schmidts dannelse af S-SF-R-regeringen blev han i oktober 2011 sit partis politiske ordfører. Fra den 13. august 2013 til den 2. februar 2014 var hanstatsrevisor.

Som daglig pendler fra Næstved tilChristiansborg havde Magnus Heunicke skarpe meninger om den offentlige transport. DaSF forlod regeringen den 3. februar 2014, blev Heunicke transportminister frem til den 28. juni 2015 i regeringen Helle Thorning-Schmidt II.

I oppositionsperioden 2015-2019 var Heunicke velfærdsordfører, kommunalordfører og ordfører vedrørende landdistrikter og øer.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Smidt, Poul; Den Store Danske:Magnus Heunicke iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Magnus_Heunicke

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp