Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Leonid Hurwicz

Skrevet af

Faktaboks

Leonid Hurwicz
Født
21. august 1917
Død
24. juni 2008
Leonid Hurwicz, årstal ukendt
Af/University of Minnesota.
Licens:CC BY 3.0

Leonid Hurwicz var en polsk-amerikansk økonom ognobelprismodtager. Han var professor ved University of Minnesota i 1969-1988 og derefter professor emeritus samme sted.

Uddannelse og karriere

Hurwicz blev født af polsk-jødiske forældre i Moskva få måneder førOktoberrevolutionen. Han blev uddannet ved Warszawas Universitet, hvorfra han tog en magistergrad i jura i 1938. Herefter studerede han ved London School of Economics underFriedrich von Hayek ogNicholas Kaldor, og i 1939 flyttede han over Schweiz og Portugal til USA, hvor han var forskningsassistent forPaul A. Samuelson ved MIT og forOskar Lange ved University of Chicago. I 1951 blev Hurwicz professor i økonomi og matematik ved University of Minnesota. Han havde tillige en række gæsteprofessorater ved andre universiteter.

Forskning

Hurwicz' arbejde har været banebrydende på flere områder: Han så meget tidligt mulighederne i at anvendespilteori på økonomiske problemstillinger, ligesom han var blandt pionererne indenfor modernematematisk økonomi. Men han er især kendt for sit arbejde med modellering af økonomiske institutioner, noget som hidtil kun var forsøgt i ringe grad. Den præcise formulering af sådanne institutioner og deres funktion førte til ny opmærksomhed på samspillet mellem individernes individuelle målsætninger og den information, som de hver især er i besiddelse af.

Hurwicz anses for grundlæggeren af den moderne teori ommekanismer, der afsøger grænserne for, hvilken form for adfærd der kan understøttes ved et givet regelsæt formuleret dels ved begrænsninger, dels ved belønning. Her gælder kravet omincentive compatibility (på dansk incitament-forenelighed), dvs. at de valg, der træffes af de enkelte deltagere, skal være i overensstemmelse med deres egne ønsker og understøttet af den information, de er i besiddelse af. Hurwicz' arbejder har været en vigtig del af forskningen indenfor mekanismeteori.

Hurwicz fik nobelprisen i økonomi i 2007 sammen medEric Maskin ogRoger Myerson, som begge har arbejdet videre på det grundlag, der var skabt af Hurwicz.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Keiding, Hans; Dietrich, Ove W.:Leonid Hurwicz iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Leonid_Hurwicz

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forØkonomi, biografier

Hans Keiding
Professor emeritus, dr.polit., Københavns Universitet
Den Danske Ordbog logo


Det sker

French Open

French Open (Roland-Garros) er den eneste grand slam-turnering, der spilles på grus. Holger Rune og Clara Tauson repræsenterer Danmark i turneringen.

Løve

Løven har mistet 90 procent af sine levesteder og bliver nu defineret som truet af Verdensnaturfonden WWF.

Drikkevand

Drikkevandet i Aalborg Kommune skal renses for det sundhedsskadelige stof nitrat. Et for højt niveau af nitrat kan være kræftfremkaldende.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp