Knud Kristensen var en dansk politiker og fra 1945 til 1947 statsminister.

Kristensen var født i et venstremiljø i Ringkøbing Amt og fik en landbrugsuddannelse kombineret med højskoleophold, bl.a. påAskov. I hele sin politiske karriere var han aktiv landmand. Som ung deltog han i opbygningen afVenstres Ungdom.

Kristensen var medlem af Folketinget i 1920-1929 og i 1932-1949. I 1936-1940 var han næstformand iVenstres folketingsgruppe, i 1940 og på ny i 1942-1945 gruppeformand og i 1941-1949 formand for partiets landsorganisation. Han blev i juli 1940 indenrigsminister iStaunings rekonstruerede regering, fortsatte på posten i regeringenBuhl fra maj 1942, men trådte pga. uenighed medErik Scavenius ud af regeringen, da Scavenius i november samme år blev statsminister.

I maj 1945 blev Kristensen indenrigsminister ibefrielsesregeringen. Under det politiske røre om den dansk-tyske grænse efter krigen gik han klart ind for via en folkeafstemning i Slesvig at få Sydslesvig indlemmet i Danmark. Efter Venstres fremgang ved valget i oktober 1945 dannede han en ren venstremindretalsregering. Venstre stod splittet i Sydslesvigsagen, og i Folketinget var flertallet imod den aktive Sydslesvigspolitik. Kristensen måtte bøje sig for folketingsflertallet, men forbeholdt sig ret til som privatperson at udtalte sig for, at sydslesvigerne skulle have mulighed for at udøve deres selvbestemmelsesret. Denne dobbelthed bragte regeringen til fald, da Folketinget i oktober 1947 vedtog et mistillidsvotum til statsministeren personligt.

I utilfredshed med udviklingen i Venstres politik udtrådte Kristensen i 1949 af Folketinget, og den 5. juni 1953, ved den nye grundlovs underskrivelse, meldte han sig ud af partiet i protest mod det etkammersystem, han selv i 1938-1939 havde anbefalet. Han inspireredes til dannelse af partietDe Uafhængige, hvori han dog ikke kom til at spille en aktiv rolle.