Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Kenya - økonomi

Skrevet af

Kenya - økonomi, Kenya klassificeres afVerdensbanken som et alvorligt gældsat lavindkomstland. Landet har modtaget betragtelige beløb i udviklingsstøtte, men har traditionelt haft underskud på betalingsbalancen og derfor opbygget en betydelig udlandsgæld svarende til over 200% af de årlige eksportindtægter i 2005. Siden midten af 1980'erne har regeringen udfoldet en række bestræbelser for at øge produktiviteten i landbruget og industrialisere landet, bl.a. med henblik på at styrke eksportsektoren. Den økonomiske effektivitet er endvidere søgt fremmet, ved at den private sektor har fået tildelt en større rolle i samfundsøkonomien; import og prisdannelse er blevet liberaliseret, og infrastrukturen er udbygget. Finanspolitikken er blevet strammet betydeligt, men Kenya har alligevel gennem det meste af 1990'erne haft forholdsvis store underskud på de offentlige budgetter. En lempelig pengepolitik førte til høj inflation i begyndelsen af 1990'erne, hvorefter en stramning blev iværksat for at sikre en stabil kurs for valutaen, Kenya shilling.

Økonomisk stagnation i begyndelsen af 1990'erne som følge af bl.a. dårlig høst og en midlertidig fastfrysning af den udenlandske støtte afløstes midt i 1990'erne af en kortvarig vækstfremgang. Igen i perioden 1997-2002 var den økonomiske vækst mindre end befolkningsvæksten som følge af bl.a. korruption, tørke og svigtende turistindtægter i forbindelse med bombeattentater i 1998 og 2002. Fra 2003 vendte turisterne dog tilbage, og efter at KANU i 2002 tabte valget og dermed 39 års magtmonopol, iværksatte den nye regering et antikorruptionsprogram. Skønt det langtfra har vist sig effektivt, blev den udenlandske bistand, bl.a. fra IMF, genoptaget, og trods fortsatte perioder af tørke voksede BNP med ca. 4% i 2004 og 2005. Vanskelig adgang til de rige landes markeder for landbrugsvarer i forbindelse med svigtende priser udgør fremdeles en udviklingsbarriere for postkoloniale økonomier som Kenyas, og mere end halvdelen af befolkningen lever nu under fattigdomsgrænsen. Kenya har et stort handelsunderskud.

De vigtigste handelspartnere er på eksportsiden Uganda, Storbritannien og USA og på importsiden De Forenede Arabiske Emirater (landets hovedleverandør af olie), USA og Saudi-Arabien. Landet deltager i COMESA (Fællesmarkedet for Øst- og Sydafrika) med henblik på at udvide det regionale samarbejde; Nairobi er Østafrikas økonomiske og finansielle center. Danmarks eksport til Kenya var i 2005 på 118 mio. kr., mens importen derfra udgjorde 20 mio. kr. Danskbistand til Kenya beløb sig til 120 mio. kr. i 2005.

Læs mere omKenya.

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Christiansen, Eigil; Pedersen, Helge; Den Store Danske:Kenya - økonomi iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Kenya_-_%C3%B8konomi

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp