Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Kai Normann Andersen

Skrevet af

Faktaboks

Kai Normann Andersen
Født
11. april 1900
Død
24. juni 1967
Kai Normann Andersen
Kai Normann Andersen ved klaveret. Foto fra 1930'erne.
Kai Normann Andersen
Af/Ritzau Scanpix.

Kai Normann Andersen var en dansk komponist, som med sin omfattende produktion af melodier til revyer og et halvt hundrede spillefilm har leveret et betydeligt bidrag til 1900-tallets danske sangskat. Efter succes medDu gamle Maane i Scalarevyen 1924 påbegyndte han et revysamarbejde medLudvig Brandstrup omCo-Optimisterne og de senere Apollorevyer. Gift medEllen Gottschalch 1932.

Med tonefilmene opnåede Normann Andersen igennem 1930'erne en landsdækkende popularitet med iørefaldende sange i film somOdds 777 (1932) ogDe blaa Drenge(1933), begge medLiva Weel, og sange somMarguerite Viby lancerede i film somMille, Marie og mig (1937),Komtessen på Stenholt (1939) ogSørensen og Rasmussen (1940).

Udvalgte melodier fra revyer og film

  • Du gamle Maane (Scalarevyen, 1924)
  • Hvor er du nu? (Co-Optimisterne, 1925)
  • Hun var hans lille Pige (Co-Optimisterne, 1925)
  • Pige, træd varsomt (Co-Optimisterne, 1926)
  • En lille Taare (Co-Optimisterne, 1927)
  • Tre røde Roser (Co-Optimisterne, 1931)
  • Titte til hinanden (Skal vi vædde en Million? 1932)
  • Gaa med i Lunden (Odds 777, 1932)
  • Glemmer du (Odds 777, 1932)
  • Kammerat, vær en Mand (De blaa Drenge, 1933)
  • Undskyld Hr. (Landmandsliv, 1933)
  • Gaa med (Landmandsliv, 1933)
  • Jeg har en Ven (Alle Mand på Dæk, 1934)
  • Jeg har elsket dig saa længe, jeg kan mindes (Mille, Marie og mig, 1937)
  • Man bli'r saa glad, naar Solen skinner (Københavnerliv, 1939)
  • Jens og Sofie (Sørensen og Rasmussen, 1940)
  • Man binder os paa Mund og Haand (Dyveke, 1940)
  • Jeg gi'r mit Humør en gang Lak (Dyveke, 1940)
  • Alle gaar rundt og forelsker sig (Alle gaar rundt og forelsker sig, 1941)
  • Flyv min Hest (Dagmarrevyen, 1943)
  • Herlig én sommernat (Dagmarrevyen, 1949)
  • Stemningsmelodi (Lejlighed til leje, 1950)
  • Musens sang (Mød mig på Cassiopeia, 1951)
  • Den allersidste dans (Mød mig på Cassiopeia, 1951)
  • Lille du (På tro og love, 1955)
  • Den gamle skærslippers forårssang (1955)

I besættelsestiden skrev han musikken tilKjeld Abells ogPoul Henningsens revykomedieDyveke (1940) og til Dagmarrevyerne, hovedsagelig i samarbejde med PH ogMogens Dam. I 1946 komponerede han musikken til Kjeld Abells skuespilSilkeborg med bl.a. en sørgemarch, der året efter blev anvendt vedChristian 10.s og i 1954 vedMartin Andersen Nexøs bisættelse.

Kai Normann Andersen favnede vidt, men var først og fremmest musikalsk håndværker, ingen forkynder. Han skrev musik til to af Poul Henningsens mest programmatiske viser,Man binder os paa Mund og Haand(1940), hvor han genbrugte et tangotema fra en af sine spillefilm, ogI dit korte Liv(1941). Kort forinden havde han komponeretKaj Munks nostalgisk-antimodernistiske viseSaa sødt som i gamle Dage.

I 1950'erne skrev Normann Andersen musik til flere film, bl.a.Mød mig på Cassiopeia (1951), der har haft et så vitalt efterliv, at den i flere omgange og med forhåndsgaranteret succes er blevet hentet ind på teaterscenen som musical. Det væld af musik, der strømmede fra Normann Andersens hånd, var baseret på en stor musikteoretisk indsigt, og bl.a. derfor blev hans lette og iørefaldende tonesprog aldrig banalt.

Han er en af de få danske underholdningskomponister af internationalt format. 12 udvalgte sange af Kai Normann Andersen er optaget iKulturkanon.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Gyldendals Teaterleksikon; Landsvig, Mogens; Den Store Danske; Hvidt, Erik:Kai Normann Andersen iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Kai_Normann_Andersen

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp