Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Jyllandsslaget

Skrevet af

En mindepark for de faldne i Jyllandsslaget blev 2016 etableret ved Sea War Museum Jutland. Hver sten symboliserer et sønderskudt og sunket krigsskib. Flere end 8500 tyske og engelske søfolk omkom under søslaget i foråret 1916. Kunstneren er Paul M. Cederdorff.

.

Jyllandsslaget, søslag i Skagerrak og Nordsøen mellem den britiskeGrand Fleet og den tyskeHochseeflotte 31.5.-1.6.1916.

Jyllandsslaget var det eneste større søslag under1. Verdenskrig og et af de største søslag, der nogensinde er udkæmpet. På britisk side deltog 149 skibe med ca. 52.500 mand om bord, på tysk side 101 skibe med ca. 37.500 mand.

Slaget kom i stand som følge af et tysk forsøg på at lokke dele af den britiske flåde i kamp med den tyske hovedstyrke under admiralReinhard Scheer, før den samlede britiske flåde kunne nå frem. Det var imidlertid lykkedes for den britiske efterretningstjeneste at bryde den tyske kode, så den britiske hovedflåde under admiralJohn Jellicoe var allerede på vej, da en britisk slagkrydsereskadre under admiralDavid Beatty den 31. om eftermiddagen fik kontakt med "lokkemaden", en tilsvarende lidt svagere tysk slagkrydsereskadre under admiral Hipper.

Den tyske ild var meget velrettet og sænkede to britiske slagkrydsere, inden Scheer nåede frem med hovedstyrken af de tyske slagskibe. Beatty trak sig herefter tilbage nordpå for at lokke Scheer og Hipper i fælden mod Jellicoes langt overlegne britiske hovedflåde.

Hen mod aften fik hovedstyrkerne hinanden i sigte, hvilket blev indledningen til en voldsom artilleriduel, hvor Scheer og Hipper indledte med at sænke endnu en britisk slagkrydser og to store krydsere. Men konfronteret mod de talmæssigt overlegne britiske slagskibe fik tyskerne en hård medfart. Scheers situation blev kritisk, og han vendte om mod egen base.

Trods britiske forsøg på at afskære tyskerne hjemvejen lykkedes det i løbet af natten Scheer at undslippe og nå tilbage til Tyskland med sine medtagne skibe, hvoraf flere med nød og næppe nåede havn. Den tyske flåde forsøgte ikke flere større udbrud under resten af krigen. Begge sider anså udfaldet for en sejr. Tyskerne, fordi de britiske tab var de største, 14 skibe og 6274 mand mod 11 skibe og 2545 mand. Briterne, fordi de bevarede kontrollen med Nordsøen.

Med bl.a. talrige dykkerfund er bl.a. Jyllandsslaget genstand forSea War Museum Jutland, åbnet 2015 iThyborøn, og en mindepark samme sted, åbnet på 100-årsdagen for slaget, den 1.6.2016.

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Ventegodt, Ole; Den Store Danske:Jyllandsslaget iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Jyllandsslaget

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forMarine- og søkrigshistorie

Hans Christian Bjerg
cand.mag., overarkivar emeritus, Rigsarkivet
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp