Schumpeter er mest kendt for sine analyser af, hvordankapitalismen fungerer og udvikler sig, som han præsenterede iTheorie der wirtschaftlichen Entwicklung (1912). Det karakteristiske for en kapitalistisk økonomi er ifølge Schumpeter den måde, den hele tiden fornyer sig på. Nøglefiguren heri er den igangsættende såkaldteschumpeterske kaptajn, som for egen regning og risiko sætter nye ting, nye varer, bedre produktionsmetoder med videre i gang. En heldig fornyelse et sted i økonomien kan sætte en sværm af sekundære fornyelser i gang, først og fremmest hos konkurrenterne, men måske også i helt andre brancher. Derfor kommer fornyelserne ikke i en jævn strøm, men i bølger, der ebber ud, når den primære fornyelse har udtømt sine virkninger.

Opfattelsen aføkonomisk vækst som et resultat af økonomiens bølgebevægelser er hos Schumpeter anderledes end hos tidligere forskere, fx Pareto, der også beskrev virksomhedernes livsforløb. Hos Schumpeter er konkurrencen mellem etablerede virksomheder og fornyere på den ene side nedbrydende for traditionelle erhverv. Men samtidig er den en grundbetingelse for videre udvikling og vækst.

Schumpeter indførte begrebetkreativ destruktioni den etablerede økonomiske videnskab som betegnelse for dette fænomen. Begrebet er inspireret dels afNietzsche, dels af økonomer i den tyske historiske skole, isærWerner Sombart.

I sine senere år overvejede Schumpeter, om igangsætteren stadig havde den samme rolle at spille. For som kapitalismen udviklede sig, kunne det se ud, som om udvikling og fornyelse i højere grad udsprang af systematisk forsknings- og udviklingsarbejde i store virksomheder frem for af fri foretagsomhed.

• vækst
• økonomisk vækst
• innovation