Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Jeppe Bruus

Skrevet af

Faktaboks

Jeppe Bruus

Jeppe Bruus Christensen

Født
20. april 1978, Tølløse
Jeppe Bruus
Jeppe Bruus.
Af/Folketinget.

Jeppe Bruus er en dansk politiker fraSocialdemokratiet, medlem af Folketinget i perioden 2013-2016 og igen fra 2019. Han var partiets politiske ordfører fra 2021 til 2022. Han var derefter skatteminister frem til omdannelsen af SVM-regeringen 29. august 2024, hvor han blev afløst afRasmus Stoklund som skatteminister og selv rykkede til det nyoprettedeMinisteriet for Grøn Trepart.

Tilhørende emnesider

Tema:
Danmarks regering

Jeppe Bruus' uddannelse og baggrund

Jeppe Bruus er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet 2007. Han gik på Kennedy High School i Iowa, USA, fra 1995 til 1996.

Sin politiske baggrund har Jeppe Bruus iDanmarks Socialdemokratiske Ungdom, hvor han i 2006 blev forbundssekretær. I perioden 2003-2007 var han formand forDansk Ungdoms Fællesråd. Han blev første gang opstillet som folketingskandidat i 2008 i Gladsaxekredsen, Københavns Omegns storkreds.

I perioden 2012-2014 var Jeppe Bruus kommunikationschef iLandsorganisationen i Danmark (LO).

I Folketinget 2013-2016 og fra 2019

Jeppe Bruus indtrådte første gang i Folketinget i november 2013 som stedfortræder og blev fast medlem fra 1. januar 2014 som afløser forSophie Hæstorp Andersen. Han opnåede ikke valg ved folketingsvalget 18. juni 2015, men indtrådte i perioden 14. juli 2014-30. september 2016 som stedfortræder forMogens Lykketoft.

Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 blev han valgt i Gladsaxekredsen, Københavns Omegns storkreds, hvor han havde været kandidat siden 2008. Fra august 2021 blev han sit partis politiske ordfører.

Skatteminister fra 2022

Den 4. februar 2022 blev Jeppe Bruus udnævnt til skatteminister i statsministerMette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering, hvor han afløsteMorten Bødskov. Ved udnævnelsen blev det fremhævet, at Jeppe Bruus var den 11. skatteminister på 12 år i en periode, hvor ministeriet var i gang med et omfattende oprydningsarbejde efter en række dyre skandaler. Det blev samtidig fremhævet, at Jeppe Bruus havde et indgående kendskab til arbejdsområdet først som kommunikationschef i Skatteministeriet 2016-2018 og derefter som kommunikationschef i Skattestyrelsen 2018-2019.

Efter folketingsvalget 2022 fortsatte han som skatteminister i den nye trepartiregering betående af Socialdemokratiet,Venstre ogModeraterne.

Minister for Grøn Trepart

Ved omdannelsen af SVM-regeringen i august 2024 blev Jeppe Bruus minister for det helt nye Ministeriet for Grøn Trepart. Ministeriets opgave er at implementere den såkaldtgrønne trepartsaftale, som blev indgået den 24. juni 2024 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri og fagbevægelsen. Formålet er gennem skovrejsning, arealudtagning, afgifter og diverse miljøtiltag at nedsætte klimabelastningen, øge biodiversiteten og forbedre vandmiljøet. Der er tale om en overordnet aftale, som kræver, at ministeren får indgået en lang række specifikke delaftaler, således at Danmark inden for en forholdsvis kort årrække kan leve op til EU's vandrammedirektiv og målsætningerne for reduktion af CO2-belastningen.

Den 18. november 2024 indgik regeringen med Jeppe Bruus i spidsen enaftale med fire af Folketingets partier (Liberal Alliance,Det Konservative Folkeparti,Radikale Venstre ogSocialistisk Folkeparti), hvor hovedparten af den grønne trepartsaftale fra juni blev vedtaget. Dog skete der en skærpelse af kravene til landbrugets udledning af kvælstof. Det skete som følge af, at 2024 havde været det hidtil mest alvorlige med hensyn til iltsvind i de indre danske farvande.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Smidt, Poul; Just, Flemming; Den Store Danske:Jeppe Bruus iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Jeppe_Bruus

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp