Huldrych Zwingli
Faktaboks
Ulrich Zwingli
- Født
- 1. januar 1484, Wildhaus i kantonen Sankt Gallen, Schweiz
- Død
- 11. oktober 1531, Kappel am Albis i kantonen Zürich, Schweiz
Huldrych Zwingli. Det mest autentiske portræt, der kendes, udførte Hans Asper (1499-1571) kort efter Zwinglis død. Konturens nærmest grafiske enkelhed fremhæver den strenge, asketiske side af modellen. Indskriften på latin fortæller, at Zwingli omkom i sit 47. leveår i 1531. Billedet har været forlæg for en række malede kopier, hvoraf nogle viser Zwingli vendt mod højre, samt for træsnit. Portrættet, der er malet på pergament, hænger på Kunstmuseum Winterthur.
Huldrych Zwingli var en schweizisk teolog, en af grundlæggerne afde reformerte kirker. Han regnes sammen medMartin Luther ogJean Calvin for en af de tre storereformatorer.
Efter uddannelse i Bern, Wien og Basel var Zwingli sognepræst i Glarus 1506-16, i Einsiedeln 1516-18 og i Zürich fra 1519. Allerede som student kom Zwingli i berøring medhumanismen; i 1515 var han i kontakt medErasmus af Rotterdam, lærte græsk, studeredeDet Nye Testamente ogkirkefædrene på originalsproget og fremstod snart som en reformkatolsk bibelhumanist. Fra 1519 kritiserede han offentligthelgendyrkelsen, klostervæsenet og læren omskærsilden, men først i 1522 forkastede han pavedømmet og det kirkelige hierarki. Samme år indgik han i hemmelighed ægteskab med en adelig enke.
Zwinglis angreb på den katolske kirke skabte uro i Zürich. Ved en offentlig disputation i januar 1523 gendrev han den romerske biskops udsending, og byens råd antog derefter Zwinglis evangeliske reformprogram. Dette udfoldede han i de berømte 67 teser, som forsvarede Bibelen som eneste rettesnor for kristentroen og afviste pavedømmet, messeofferet, fastereglerne ogcølibatet.
I et meget tæt samarbejde mellem Zwingli og Zürichs råd blev en ny kirke- og gudstjenesteordning gennemført i Zürich; billeder, orgler, altre mv., der ikke kan begrundes med Bibelen, blev afskaffet. Reformerne tog yderligere fart efter endnu endisputation i 1523. Zwingli sammenfattede sit opgør med katolicismen iDe vera et falsa religione commentarius (1525, Kommentar om den sande og falske religion).
Bern ogBasel var blandt de byer, der før 1530 indførteReformationen, men den politiske udvikling i Tyskland betød en isolering af flere reformerede områder i Schweiz. Da Zwingli forsøgte at gennemtvinge Reformationen i dekantoner, der stadig var katolske, resulterede det i en militær konfrontation. I Slaget ved Kappel i 1531 led Zürichs dårligt udrustede hær nederlag, og Zwingli, der deltog som feltpræst, faldt på slagmarken. Efter Zwinglis død blev Heinrich Bullinger den afgørende lederskikkelse i reformationsbevægelsen i Zürich.
Zwinglianisme
Teologisk var Zwingli påvirket afthomismen og bibelhumanismen, og hans positive opfattelse afnaturlig teologi er formodentlig en arv herfra. Samtidig varMartin Luther den væsentligste inspirationskilde for Zwinglis reformatoriske anskuelser, men Zwingli adskilte sig på væsentlige punkter fra lutherdommen og den senerecalvinisme. Hans symbolske forståelse afsakramenterne var af principiel betydning. Imod katolikker og lutheranere gjorde han gældende, at dåbens sakramente ikke bevirker eller formidler nåden og troen; det gør derimod Guds udvælgelse og den indre modtagelse afHelligånden.
På den anden side forsvarede Zwingli barnedåben imod døbernes angreb, idet dåben for ham er udtryk for kirkens tro, der hviler på Kristi forsonergerning, og løftet om frelse, der gælder hele kirken og dermed både voksne og børn. Nadveren anså han for at være alene et mindemåltid og et løfte om at ville leve kristeligt (senadver). Opgøret med døberne blev så indædt, at Zürichs råd med Zwinglis billigelse indførte dødsstraf for at praktisere voksen-/troende-dåb. Den første henrettelse af en døber fandt sted allerede i 1527.
I 1529 forsøgte Philip 1. af Hessen forgæves at mægle mellem Luther og Zwingli i nadverspørgsmålet (seMarburgerartiklerne); politisk bevirkede denne uenighed, at Zürich var afskåret fra at indtræde i DetSchmalkaldiske Forbund.
Efter Zwinglis død overtogHeinrich Bullinger den kirkelige ledelse i Zürich, hvor man efter Kappeln koncentrerede sig om den indre konsolidering; få årtier senere gled zwinglianismen i ét med calvinismen, og Zwinglis teologiske særstandpunkter vandt derefter kun ringe genklang.
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
