Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Heston Marc Blumenthal

Skrevet af

Faktaboks

Heston Marc Blumenthal
Født
27. maj 1966, London, Storbritannien
Heston Blumenthal på Københavns Universitet i 2008.
Heston Blumenthal (til højre i begge fotos) besøgte i maj 2008 Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, for at etablere videnskabeligt samarbejde. Til venstre ses kokken Torsten Vildgaard, lektor Michael Bom Frøst og fysikeren Peter Barham, til højre professor Leif H. Skibsted sammen med Heston Blumenthal i forsøgskøkkenet.
Heston Blumenthal på Københavns Universitet i 2008.
Af.
Licens: Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet

Heston Blumenthal er en engelsk kok, der er blevet verdenskendt for at involvere fødevarevidenskab i sin kogekunst. Med base i restauraten The Fat Duck åbnet i 1995 af Blumenthal i en tidligere pub i Bray,Berkshire, England, senere tildelt 3Michelin-stjerner og i 2005 kåret til verdens bedste restaurant af The World’s 50 Best Restaurants, blev Blumenthal centrum i en række udsendelser om gastronomi i den britiskeChannel 4. Blumenthal skabte i samme periode en serie kvalitetsprodukter til salg i den engelske supermarkedskæde Waitrose og åbnede flere restauranter i England.

Blumental samarbejdede med fysikeren og videnskabsformidleren Peter Barham inspireret af Harold McGee og hans bog On Food and Cooking – The Science and Lore of the Kitchen fra 1984 og skabte nye spektakulære retter som æg-og-bacon isdessert. Blumenthal udnyttede flavour-pairing i sin madlavning og kombinerede for eksempel hvid chokolade medkaviar i en ret for at udnytte smagssynergien af kemiske komponenter i de to råvarer. I Blumenthals restauranter ledsages måltidet ofte af andre sanseindtryk som lyd, duft og lyssætning tilsammen kendt som "Multisensory Cooking".

En af hans foretrukne operationer er ultra-langtidsstegning (60 °C eller lavere) i 24 timer: ingen afsmeltning af fedt eller saft, derfor ingen sauce. Unødvendigt da stegen er ekstra mør og saftig. Andre teknikker som skumdannelse ved vakuum eller brugen af flydende kvælstof (kogepunkt –186 °C) i restauranten, til en forret med frosset ydre og en blød mousse i det indre, vidner om hans nytænkning. Over nogle af hans signaturretter hviler et let parodisk skær: smoked-bacon-and-egg icecream, sardine on toast sorbet, liquid nitrogen poached green tea and lime mousse, snail porridge.

Blumenthal blev efter samarbejdet om bogen Kitchen Chemistry i 2006 hædret med æresmedlemskab afRoyal Society of Chemistry i London. Blumenthal udnytter de kemiske videnskaber til at forbedre madlavning, og Molekylær Gastronomi har ifølge Royal Society of Chemistry medvirket til forståelse af de kemiske videnskabers bidrag til kostens betydning for menneskets glæde, nydelse og helbred. Blumenthal blev æresdoktor vedUniversity of London i 2013.

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Skibsted, Leif H.; Gastronomisk Leksikon; Fakstorp, Jørgen; Den Store Danske:Heston Marc Blumenthal iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Heston_Marc_Blumenthal

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forKokke og restauratører

Katrine Klinken
Forfatter
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp