Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Henrik Dahl

Skrevet af

Henrik Dahl på Liberal Alliances landsmøde i Tivoli Congress Center den 15. april 2023.
Henrik Dahl på Liberal Alliances landsmøde i Tivoli Congress Center den 15. april 2023. Af/Ritzau/Scanpix.Begrænset anvendelse

Faktaboks

Henrik Dahl

Johan Henrik Dahl

Født
20. februar 1960, Vejlby-Risskov

Henrik Dahl er en dansk sociolog, forfatter og politiker. Han har siden 2015 været medlem af Folketinget forLiberal Alliance. Ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 var han Liberal Alliances spidskandidat, og han blev som den eneste fra partiet valgt til Europa-Parlamentet efter at have fået 65.502 personlige stemmer.

Henrik Dahl som sociolog og forfatter

Henrik Dahl i 2001.
Henrik Dahl i 2001, da han var bedst kendt som sociolog, forfatter og ekspert i danskernes hverdagskultur og livsstil. Han var på det tidspunkt medejer af konsulentfirmaet Advice Analyse.
Henrik Dahl i 2001.
Af/Ritzau/Scanpix.

Henrik Dahl blev cand.scient.soc. i 1987 og ph.d. fra Handelshøjskolen i København 1993. I 1997 fik han et større gennembrud med beskrivelsen af dansk hverdagskultur og livsstil i bogenHvis din nabo var en bil (1997), der bl.a. var med til at introducere opdelingen af den danske befolkning og forbrugere i såkaldte segmenter. Han blev samtidig folkeligt kendt som livsstilekspert i DR's tv-programKender du typen?

IDen kronologiske uskyld (1998) beskrev Henrik Dahl hovedtræk af sin egen generations erfaringer, og han har fortsat sit virke som samfundsdebattør, bl.a. som medforfatter tilBorgerlige ord efter revolutionen (1999).

I 2010 bidrog han bl.a. til det store trebindsværkHerfra hvor vi står – Danmark under forvandling med et essay om udviklingen af den danske infrastruktur og transportforbindelser.

MF for Liberal Alliance, 2015-2024

Henrik Dahl blev ved valget i juni 2015 valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance, valgt i Sydjyllands Storkreds. Han blev efter valget næstformand for Uddannelses- og Forskningsudvalget. Også som folketingsmedlem har han præget den offentlige debat med markante synspunkter, ikke mindst inden for forskningspolitikken.

Da Liberal Alliance indtrådte i Lars Løkke Rasmussens regering i 2016 og partilederAnders Samuelsen blev udenrigsminister, afløste Henrik Dahl ham som partiets udenrigsordfører.

Ved folketingsvalget i 2019 blev Dahl genvalgt, selvom Liberal Alliance gik tilbage fra 13 til 4 mandater. Valgnederlaget fik ham til at rette en hård offentlig kritik af partiets strategi under Samuelsens ogSimon Emil Ammitzbøll-Billes lederskab. Efter Dahls åbent erklærede støtte til den nyvalgteAlex Vanopslagh som ny formand afviste Ammitzbøll-Bille hurtigt at være kandidat på trods af Samuelsens anbefaling.

Vedfolketingsvalget 2022, der gav stor fremgang til Liberal Alliance, opnåede Henrik Dahl igen valg og blev herefter næstformand forDet Udenrigspolitiske Nævn. Efter sit valg til Europa-Parlamentet i 2024 udtrådte han af Folketinget og blev afløst af LA Ungdoms tidligere formand Carl Andersen (f. 1995).

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Hvilshøj, Ulrik; Den Store Danske:Henrik Dahl iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Henrik_Dahl

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp