Helge Adam Møller
Faktaboks
- Født
- 6. november 1942

Helge Adam Møller, f. 6.11.1942, dansk politiker, major. Efter studentereksamen gennemgik Helge Adam Møller en alsidig militær uddannelse, bl.a. iJægerkorpset; 1973-1984 var han kompagnichef, operationsofficer og chef for operationssektionen ved militærregion V.
Helge Adam Møller var medlem af Næstved Byråd 1982-1993 og blev i 1984 MF forDet Konservative Folkeparti. Han har især beskæftiget sig med forsvars- og retspolitik og var 1990-1998 retspolitisk ordfører. I forbindelse med striden om lederskabet i den konservative folketingsgruppe valgtes han 1998-1999 til gruppeformand og samme år blev han medlem af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg. DaBendt Bendtsen i 1999 overtog ledelsen i partiet, forlod Helge Adam Møller gruppeformandsposten og blev i stedet forsvars- og retspolitisk ordfører. 2000-2005 var han formand for Forsvarsudvalget, 2005-2008 atter De Konservatives gruppeformand. Helge Adam Møller blev i 2000 statsrevisor og var 2005-2011 medlem afFolketingets Præsidium.
I marts 2011 meddelte Helge Adam Møller, at han af helbredsmæssige årsager ikke vil genopstille ved det kommende folketingsvalg. Han opstillede dog ved folketingsvalget i 2011, men blev ikke valgt ind. Fra 2014 er han igen medlem af Næstved Byråd.
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.