Giovanni Battista Piranesi
Faktaboks
- Født
- 1720
- Død
- 1778
Giovanni Battista Piranesi, 1720-1778, italiensk grafiker og arkitekt, født og uddannet i Venedig. Fra 1740 boede Giovanni Battista Piranesi i Rom, hvor han fra 1745 udførte dels en lang række kobberstukne og raderedeveduter, løbende udgivet iVedute di Roma, dels stemningsmættede arkitektoniske fantasistykker, udgivet somGrotteschi ('Grotesker') ogCarceri ('Fængsler').
Her ses den karakteristiske frie kombination af klassiske motiver med stærke teatralske perspektivvirkninger samt dramatisering og monumentalisering, opnået ved bl.a. en effektfuld lyssætning.
Piranesis store indsigt i den antikke romerske bygningskunst kom til udtryk i publikationer somAntichità Romane (fra 1756) ogVasi, Candelabri etc. (fra 1768), der fik stor betydning for den genfødte interesse for antikken.
Efter et besøg i Paestum udgav Giovanni Battista Piranesi stikværketPæstum (1778), assisteret af sønnen, grafikeren og diplomaten Francesco Piranesi (1758/59-1810). Til ind i 1900-tallet er Piranesis grafiske blade blevet genoptrykt efter de originale plader.
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.