Garrincha
Faktaboks
Manuel Francisco dos Santos
- Født
- 28. oktober 1933
- Død
- 20. januar 1983
Garrincha var en brasiliansk fodboldspiller, der sammen medPelé var en af sin tids bedste. Garrincha blev verdensmester med Brasilien i både 1958 og 1962.
Garrinchas klubkarriere

Garrincha og Pelé fotograferet i 1962.
Garrincha (portugisisk for 'sangfuglen') blev født i Pau Grande i delstaten Rio de Janeiro i fattigdom og led bl.a. under en skæv rygrad, samt at hans ene ben varkalveknæet og det andethjulbenet. Ikke desto mindre blev Garrincha kendt som en af spillets store driblere, der kunne skabe spektakulær og publikumsvenlig fodbold på et højt teknisk niveau.
Han skrev sin første kontrakt med Botafoga i Rio de Janeiro i 1953, som han spillede for indtil 1965. Herefter fortsatte Garrincha sin karriere i forskellige brasilianske klubber, men sloges medalkoholisme og havde stort besvær med at få tilværelsen uden for banen til at lykkes. Garrincha spillede sin afskedskamp i 1973 og døde som 49-årig i 1983 afskrumpelever, tynget af både finansielle og ægteskabelige problemer.
Garrinchas landsholdskarriere
Garrincha fik i 1955 debut på det brasilianske landshold, som han frem til 1966 repræsenterede i 60 kampe (12 mål) og var med til at føre til to VM-titler i hhv. 1958 og 1962. Ved VM i 1962 blev han desuden delt topscorer og kåret som turneringens bedste spiller. Garrincha deltog også i VM i 1966, hvorefter han indstillede landsholdskarrieren.
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.