Fanø
Fanø er en af de største øer i den danske del afVadehavet. Øen ligger sydvest forEsbjerg, er 57 km² stor og havde cirka 3.350 fastboende indbyggere i 2024 samt et stort antal fritidsfanikker.
Fanø udgør en af Danmarks mindste kommuner og hører underRegion Syddanmark. Den har et tæt samarbejde medEsbjerg Kommune.
Øen tilbyder en stor variation af natur- og kulturoplevelser. Her er både almindelige og sjældne plante- og fuglearter i stort tal, og ligesom andre vadehavsøer er Fanø berømt for sine brede, hvide sandstrande.
De fleste af kommunens indbyggere bor i øens to byer –Nordby i nord ogSønderho i syd. Begge byer bærer præg af deres lange historie som søfartsbyer.
Geologi
Den øverste del af undergrunden på Fanø består af fede, lerholdige aflejringer fra før de senesteistider. De øverste lag ligger i en dybde af ca. 35 m – og oven på de gamle lerlag ligger der havaflejrede lag fra en varmmellemistid,Holstein.Holstein-mellemistidens aflejringer blev senere dækket med tykke lag afsmeltevandssand- og grus på op til 15‑20 meters tykkelse samt tynde lag afsmeltevandsler fraWeichsel,vores seneste istid.
I tiden efter istiden begyndte for alvor opbygningen af den ø, vi kender i dag. Havet eroderede kystklinter, transporterede og aflejrede 10-20 m tykke lag af marint sand langs Fanøs syd-, vest- og nordkyst. På østkysten ind mod fastlandet afleverede bølgerne i stedetmarskaflejringer af sand,silt og ler sammen medorganisk materiale.
Senere er store dele af øen med vindens og sandets hjælp blevet dækket af metertykke lag afflyvesand. Flyvesandet har skabt øens enormeklitlandskab, der veksler mellem højdedrag og lavningen – en proces oglandskabsdannelse, der sandsynligvis aldrig hører op.
En flad ø med bjerge
Ligesom i dag har der også tidligere på Fanø været mange grøfter til at lede overfladevandet væk. Træskærerkunst var grundlag for billedproduktionen af grøftegraversken fra midten af 1800-tallet.
Fanø hører til blandt de fladeste landskaber i Danmark. Mange steder på øen er der risiko for oversvømmelser, og der er mange steder grøfter til at lede overfladevand væk fra større områder.
Grøfterne skal holdes ved lige, så vandet får mulighed for at flyde frit – og de skal derfor jævnligt oprenses og holdes vedligeholde. Sådan var det også i gamle dage, hvor grøftegraversker var med til at sikre mod oversvømmelser.
Trods det flade land er Fanø alligevel et af de steder i Danmark med de fleste navngivne bakker i forhold til øens areal. Bakketoppene ligger næppe meget højere end godt 20 m.o.h., men de er markante og synlige i landskabet. Som de højeste udkigspunkter har øens bjerge åbenbart haft så stor betydning, at de hver især har fået tildelt et navn.
Pælebjerg
En af bakkerne,Pælebjerg (koordinater 55.3879, 8.4104), er ligesom de øvrige "bjerge" på den flade ø et resultat af havets og vindens aktivitet med at flytte rundt på sandet. Bakken betegnes mange steder stadig som det højeste punkt (21 m.o.h.) på Fanø. Denne højderekord er der i dag delte meninger om, for på grund af de stadige klitdannelser kan der være andre bjerge på øen, der vokser Pælebjerg over hovedet. Det er også muligt, at Pælebjerg er blevet endnu højere, siden de 21 m blev opmålt.
Fra Pælebjerg er der udsigt ud over Vesterhavet. Bakken ligger i den vestlige del afFanø Klitplantage med et bølget hedelandskab og småkær omkring sig. Bjerget hed tidligereGenueserbjerget opkaldt efter en skib fra Genova, der strandede ved kysten i 1690.
På toppen af Pælebjerg står der etgeodætiskpostament, et fundament i granit. Det stammer fra dengang, man opmålte og kortlagde Danmark. Fra 1830'erne og hundrede år frem blev der opstillet over 300 postamenter rundt om i landet – især på højdedrag. De markeredefikspunkter, som blev brugt til opmålingerne. Et af postamenterne er det, der er opstillet på Pælebjerg – og det er fredet.
Tæt på toppen af bjerget ligger den langstrakte sø,Pælebjergsøen.Det er en af øens få naturlige søer, der muligvis er en rest af et tidligeresund,Elses Gab, da Fanø bestod af to adskilte øer. I søen vokser der åkander, og her er en række smådyr som guldfisk, skorpionstæger, vandkalve og rygsvømmere.
Læs mere i Lex
Læs mere i Trap Danmark
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
