Dansk Magisterforening
Skrevet af
- Lektor, dr.phil.Mogens RüdigerAalborg Universitet
- ProfessorBent GreveRoskilde Universitet
Dansk Magisterforening,DM, forening, stiftet 1918 med det formål at forbedre løn- og arbejdsvilkår for magistre, dvs. personer med eksamen i matematiske/naturvidenskabelige eller filologiske/humanistiske fag fra danske universiteter. I 1946 indgik Dansk Magisterforening en grænseaftale medGymnasieskolernes Lærerforening, hvorefter DM alene skulle varetage interesserne for magistre ansat uden for gymnasiet. Foreningen fik større vægt og indflydelse i tiden efter 1960, da hovedparten af magistrene derefter blev ansat efter overenskomst med Finansministeriet og ikke på tjenestemandsvilkår.
Faktaboks
- Også kendt som
DM
DM har aktivt støttet udviklingen af det samarbejde, der i 1972 blev til Akademikernes Centralorganisation (AC), som i dag hedderAkademikerne. DM har mere end 68.000 medlemmer (2023) og er på linje med andre akademikerorganisationer vokset i takt med flere uddannede. Medlemmerne er navnlig beskæftiget i den offentlige sektor; fra midten af 1980'erne er antallet af privatansatte imidlertid vokset betragteligt. Foreningen markerer sig først og fremmest på det forsknings- og uddannelsesmæssige felt og udgiver DM Akademikerbladet. I 2020 skiftede foreningen navn, så den nu alene hedder DM.
Læs mere i Lex
Eksternt link
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forFaglige organisationer og tjenestemandsforhandlinger
