Oprindeligt er organisationen stiftet i 1838 under navnet Industriforeningen med det formål at arbejde for industriens fremme. Foreningen havde oprindelig et selskabeligt islæt, men i 1910 udvidedes aktiviteterne i retning af en moderne interesseorganisation, og navnetIndustrirådet blev indført.

Industrirådet varetog industriens erhvervspolitiske interesser, mensDansk Arbejdsgiverforening varetog de arbejdsmarkedspolitiske. I 1992 fusionerede Industrirådet ogIndustriens Arbejdsgivere, og under navnet Dansk Industri repræsenterede organisationen herefter dansk industris fælles både politiske og faglige interesser.

DI har over 19.500 medlemsvirksomheder, som beskæftiger 560.000 medarbejdere i Danmark og har en lønsum på 300 mia. kr. (2022).

DI's største enkeltgruppe af virksomheder er fortsat fremstillingsvirksomheder, men med tiden organiserer DI et bredt udsnit af virksomheder inden for videnservice, information, handel, transport, energi og byggeri. DI har ad flere omgange optaget større organisationer som en del af DI, eksempelvis gennem sammenlægningen med Dansk Byggeri i 2020.

DI er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation. Den er også en af de mest magtfulde. DI søger indflydelse på en lang række politikområder som erhvervspolitik, forsknings- og uddannelsespolitik, energipolitik, infrastruktur, konkurrencepolitik og skattepolitik.

DI varetager også en række serviceopgaver i forhold til medlemmerne. DI er som arbejdsgiverorganisation også selv medlem afDansk Arbejdsgiverforening, DA, og er foreningens største medlem.

DI's hovedkvarter ligger på Rådhuspladsen i København i en meget karakteristisk bygning, der blev ombygget gennemgribende i årene 2011-2013. Industriforeningen fik til huse på samme grund på Rådhuspladsen allerede i 1872.

DI har også adresser andre steder i blandt andet Aarhus, Herning og Nyborg.

• Dansk Industris hjemmeside