Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Danmarks Skibskreditfond

Skrevet af

Danmarks Skibskreditfond,fra 2005 Danmarks Skibskredit A/S, opr. selvejende institution, oprettet ved lov i 1961 med det formål gennem udlånsvirksomhed at finansiere nybygning og ombygning af skibe for danske ejere på danske eller udenlandske værfter. Endvidere finansierer fonden køb af skibe til indregistrering i Danmark samt danske ejeres salg af skibe til udlandet. Fonden er underkastet tilsyn af Finanstilsynet. Egenkapitalen består dels af garantikapital, der er tegnet af Danmarks Nationalbank, danske rederier og værfter samt pengeinstitutter og forsikringsselskaber, dels af fondens reserver.

Fonden udsteder nominalobligationer og indeksobligationer, som optages til notering på Københavns Fondsbørs, og lånene ydes som serielån. Frem til 1993 subsidieredes långivningen ved, at Danmarks Nationalbank overtog nyudstedte Skibskreditfondobligationer til pari. Fra 1993 har fonden tilbudt både obligationslån på almindelige markedsvilkår og, når særlige betingelser er opfyldt, kontantlån med rentestøtte. Lån med rentestøtte kan kun ydes, når et projekt opfylder en række OECD- eller EU-forudsætninger. Fonden har i et vist omfang ydet dollarlån. I 2005 blev fonden omdannet til et aktieselskab med navnet Danmarks Skibskredit A/S. Selskabet havde i 2005 en samlet balance på 62,5 mia. kr. med et udlån på 37,2 mia. kr. og en egenkapital på 9,0 mia. kr.

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Balling, Morten; Dietrich, Ove W.; Den Store Danske:Danmarks Skibskreditfond iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Danmarks_Skibskreditfond

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp