Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Christoffer 2.

Skrevet af

Faktaboks

Christoffer 2.

kong Christoffer 2.

Christoffer II

Født
29. september 1276
Død
2. august 1332

Christoffer 2.

.

Christoffer 2. var konge af Danmark fra 1319. Han var søn afErik Klipping ogAgnes af Brandenburg og gift medEufemia af Pommern.

Christoffer som Erik Menveds rival

Christoffer fik kort før 1307 af sin bror,Erik Menved, overladt(Sønder)Halland ogSamsø som hertugdømme. Hans mål var dog at blive konge, og med henblik herpå allierede han sig med Erik Menveds fjender, svenske hertuger, kongHåkon 5. Magnusson af Norge, den oprørske ærkebiskopEsger Juul og markgreven afBrandenburg. 1315-1319 var han en af kongens hovedmodstandere og foranstaltede invasion iSkåne.

Christoffer bliver konge

Ved Erik Menveds død i 1319 nåede Christoffer sit mål, men han måtte som den første danske konge udstede envalghåndfæstning, der stillede hårde betingelser for udøvelse af kongemagten. Christoffer måtte overtage hele broderens betydelige gæld, som skulle tilbagebetales ved hjælp af rigets almindelige indtægter, og ikke ved at pålægge rigets indbyggere hårde ekstraskatter. Endvidere opnåede rigets stænder at få alle deres privilegier bekræftet. Broderens tvangsborge skulle nedrives.

Som konge knyttede han sig fortsat til Brandenburg, der var gået over til slægtenWittelsbach. Christoffers datter,Margrete, blev i 1324 gift med Ludvig af Brandenburg (ca. 1315-1361) mod løfte om en stor medgift. Den blev dog indtil videre ikke udbetalt, men sikrede Brandenburgs indflydelse i Danmark helt ind iValdemar Atterdags regeringstid.

Kongen afsættes

Selv fik Christoffer ingen fordel af forbindelsen med Brandenburg. I 1326 gjorde danske stormænd medLudvig Albertsen Eberstein og drostLaurends Jensen Panter i spidsen oprør mod kongen og enedes med de holstenske greverGerhard 3. og Johan Adolf af Plön om at indsætte en marionetkonge, den unge hertug Valdemar af Sønderjylland (Valdemar Eriksen). De sammensvorne var alle store kreditorer, som ønskede sikkerhed for deres tilgodehavender. For de danske stormænd har det endvidere været ønskeligt at sætte en stopper for den aktive nordtyske udenrigspolitik.

Christoffer genindsættes

I 1329 blev Christoffer igen konge som følge af et jysk herremandsoprør, og fordi Gerhard, der var rigsforstander og formynder for den umyndige konge, ikke kunne enes med grev Johan om magtens deling.

Landet pantsættes

Ved Christoffers tilbagekomst blev landet udstykket, således at grev Gerhard fik Jylland og Fyn overladt, mens Johans pant bestod i det meste af Østdanmark. Kun et parlen stod herefter til kongens rådighed. I en kamp vedSlesvig by 1331 mellem Gerhard og Johan deltog Christoffer på Johans side, men led nederlag.

Da Christoffer 2. døde året efter iNykøbing Falster, fik han ingen umiddelbar efterfølger. Han ligger begravet iSorø Klosterkirke, hvor et bronzemonument pryder hans grav.

Christoffers efterkommere

Med dronningEufemia havde Christoffer følgende børn:

  • Margrete, gift med 1324 med Ludvig af Brandenburg, død 1340
  • Erik Christoffersen, medkonge fra 1321, død 1332
  • Otto, hertug af Lolland, Falster og Estland, efter 1346 i Den Tyske Orden, død ca. 1374
  • Agnes, død som barn
  • Helvig
  • Valdemar Atterdag, konge af Danmark 1340-1375

Det siges, at Christoffer dertil med en adelsfrøken af slægten Lunge havde to børn:

  • Erik Christoffersen Løvenbalk
  • Regitze Christoffersen Løvenbalk

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Pajung, Stefan; Albrectsen, Esben; Den Store Danske:Christoffer 2. iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Christoffer_2.

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forMiddelalderens konger og dronninger

Stefan Pajung
Ph.d. i historie, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp