Carl Menger var en østrigsk økonom og grundlægger afden østrigske skole.

Sammen medWilliam Stanley Jevons ogLéon Walras var Menger hovedmanden i det opgør medklassisk økonomisk teori,den marginalistiske revolution, der fandt sted i 1870'erne og anses for den moderneneoklassiske økonomiske teoris fødsel.

I 1871 udgav han sit første hovedværk,Grundsätze der Volkswirtschaftslehre, hvor han blandt andet lancerede sin variant af den subjektive værdilære, dvs. idéen om at økonomisk værdi ikke er noget i objekter iboende, men en relation mellem et objekt og et vurderende individ. Nyere forskning har dog vist, at Mengers bidrag ligesom bidragene fra den øvrige østrigske skole var meget forskellige fra de andre marginalisters bidrag. Allerede iGrundsätze der Volkswirtschaftslehre er de temaer, som definerer den østrigske skoles særpræg, således markerede, især temaer som de subjektivistiske aspekter af den nye nyttebaserede værdilære (snarere end marginalræsonnementer) samt offeromkostningsbegrebet, metodeindividualisme og produktionens tidsaspekt.

Mengers andet hovedværk,Untersuchungen über die Methode der Sozialwissenschaften und der politischen Ökonomie insbesondere (1883), betød begyndelsen til den såkaldteMethodenstreit, hvorunder Menger forsvarede muligheden og værdien af generel og abstrakt økonomisk teori imod de tyske historister, isærGustav von Schmoller (seden historiske skole).