Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

C (programmeringssprog)

Skrevet af

C er etprogrammeringssprog, der er udkommet i en række varianter.

C-programmeringssproget har spillet en afgørende rolle i udbredelsen afUNIX og andre systemer skrevet i C, primært på grund af dets effektivitet, fleksibilitet og portabilitet.

C udviklet ved Bell Laboratories

Programmeringssproget C blev udviklet 1969-1973 ved Bell Laboratories i USA samtidig med operativsystemetUNIX, der for store deles vedkommende er programmeret i C. Sproget gør udstrakt brug af programbiblioteker, og kernen er så lille, at selv meget små computere kan rumme en oversætter.

C var oprindelig tænkt som et maskinnært systemsprog til erstatning forassembler, men har i tidens løb udviklet sig til et generelt programmeringssprog iAlgol-traditionen. Sproget anvendes fortrinsvis af professionelle programmører. Det blev standardiseret i 1989 af den amerikanske standardorganisationANSI.

C++ udviklet af Stroustrup

DanskerenBjarne Stroustrup udviklede senere C++ ved Bell Laboratories. Forløberen, "C with Classes" fra 1979, blev stamfaderen til C++, som er en udvidelse af C.

I C++ er tilført sprogelementer, der gør det muligt at udnytte fordelene ved objektorienteret programmering, samtidig med at de oversatte programmer udføres lige så hurtigt som tilsvarende programmer i C.

Pga. sin effektivitet har C++ opnået stor popularitet i forhold til andre objektorienterede sprog, men er dog hovedsagelig, som C, et sprog for professionelle programmører.

C# også med dansk udvikler

C# ellerC sharp er et objektorienteret programmeringssprog udviklet i 1990'erne og frigivet i 2001 af Microsoft samtidig med.NET-platformen.

C# er i familie med C++ ogJava. DanskerenAnders Hejlsberg var chefarkitekt bag udviklingen af C#, som bl.a. karakteriseres ved at have singulær nedarvning, automatisk hukommelsesstyring (garbage collection) og øget sikkerhed ved afvikling af programmer.

Programmer skrevet i C# kompileres tilintermediate language, der beskriver, hvordan koden skal eksekveres på .NET-platformen, før den afvikles på computerens operativsystem. Sproget anvendes af såvel professionelle .NET-programmører som af programmører, der ønsker et fleksibelt sprog til udvikling af prototyper.

Objective C og andre dialekter

Der findes en række andre dialekter og varianter af C-sproget, fx Objective C til Mac og IOS-platformen. Sproget benyttes med IDE'et Xcode.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Hansen, Henning Bernhard; Witfelt, Claus; Englev, Michael; Den Store Danske:C - programmeringssprog iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/C_-_programmeringssprog

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forSoftware og programmering

Claus Witfelt
Lektor
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp