Brian Mikkelsen
Faktaboks
Brian Arthur Mikkelsen
- Født
- 31. januar 1966

Brian Mikkelsen. Foto fra ca. 2015.

Brian Mikkelsen. Portræt fra ca. 2005.
Brian Mikkelsen er en tidligere dansk politiker. Han var medlem afFolketinget forDet Konservative Folkeparti i perioden 1994-2018. Den 22. juni 2018 blev han direktør forDansk Erhverv.
Brian Mikkelsen blev cand.scient.pol. i 1994. Han var landsformand iKU 1989-1990 og hovedbestyrelsesmedlem i Det Konservative Folkeparti 1989-1991 og igen fra 1998.
Brian Mikkelsen blev i 1994 medlem af Folketinget og var 1999-2001 næstformand i den konservative folketingsgruppe.
Kulturminister
I 2001 blev Brian Mikkelsen kulturminister i regeringenFogh Rasmussen. Flere af hans udspil blev mødt med skepsis blandt kunstnere og andre, bl.a. på grund af den centralisering og de besparelser, forslagene indebar. I 2002 stod Brian Mikkelsen bag et medieforlig, som regeringen indgik medDansk Folkeparti, som i 2006 blev fulgt op af et bredt medieforlig.
Brian Mikkelsen var aktiv i regeringens såkaldte kulturkamp og formulerede et borgerligt kulturelt værdigrundlag, som blev omsat til formuleringen afkanoner på en række udvalgte kulturelle områder. Han lagde ligeledes vægt på, at sport skal accepteres som en vigtig del af kulturlivet.
Justitsminister og økonomi- og erhvervsminister
Brian Mikkelsen blev i 2008 udnævnt til justitsminister. I forbindelse med en større ministerrokade i februar 2010 forlod han posten som justitsminister for at blive økonomi- og erhvervsminister, en ministerpost han overtog fraLene Espersen. Han beklædte disse ministerposter frem til regeringens afgang i oktober 2011.
Herefter varetog han adskillige ordførerskaber, bl.a. var han erhvervs- og skatteordfører. 2012-2015 var han gruppeformand. Fra 28. november 2016 til 21. juni 2018 var han erhvervsminister, hvorefter han forlod dansk politik for at blive direktør i Dansk Erhverv. Efter Brian Mikkelsens afgang blevRasmus Jarlov udnævnt til erhvervsminister.
Forfatterskab
Brian Mikkelsen er bl.a. medforfatter tilDet borgerlige gennembrud (1991) og har redigeretDen konservative årstid (2004).
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.