Bregninge Kirke (Tåsinge)
Faktaboks
- Sogn
- Bregninge Sogn
- Provsti
- Svendborg Provsti
- Stift
- Fyens Stift
- Kommune
- Svendborg Kommune

På Tåsinges højeste punkt, og med udsigt over hele øen og Svendborg mod nord, ligger Bregninge Kirke.
Kirkebygning
Kirken består af et skib fra romansk tid, mens tårnet og et søndre sideskib er fra senmiddelalderen. Udbygningen mod nord er delvist fra starten af 1600-tallet, delvist fra midten af 1700-tallet, mens koret er fra 1882-1883. Udvendigt står kirken siden 1880’erne med synligt murstensmurværk og skifertækkede tage.
Den romanske kirke
Bregninge Kirke er oprindeligt bygget i romansk tid, men blev ombygget så drastisk i 1882-1883, at kirken i dag fremstår stort set som en nybygget kirke fra den tid, stærkt præget af tidens historicistiske arkitekturmode. Det romanske murværk skjules stort set helt af ydre murlag i af mursten, opsat i 1880’erne. Det romanske murværk bagved er af rå kampesten.
Tilbygninger og ombygninger
I senmiddelalderen blev kirken som mange andre kirker ombygget, bl.a. ved at der blev opsat hvælvede lofter.
Samtidigt eller kort efter blev der opført et tårn, som var bygget med facader i kampesten. Tårnet er som resten af kirken i dag helt igennem præget af 1880’ernes hovedrestaurering, hvor den blev skalmuret med røde mursten, forhøjet og forsynet med dekorative rundbuefriser. Det hvælvede tårnrum er forbundet med skibet gennem en høj, spids bue, og øverst har tårnet et lavt ottesidet tag med en høj lanterne i midten, hvor offentligheden kan komme til at se den storslåede udsigt fra tårnet.
Ud for kirkens sydside blev der i 1500-tallet opført et sideskib for at gøre plads til flere mennesker i kirken, mens et med sideskibet sammenbygget våbenhus er fra 1600-tallet.
Et tilsvarende nordparti blev opført i perioden ca. 1600-1625 som gravkapel for Pernille Gyldenstierne og hendes mand, Jacob Rosenkrantz. Omkring 1760 blev bygningsdelen udvidet yderligere mod vest, for at gøre plads til endnu et kapel.
Både nordfløjen og sydfløjen blev sammen med resten af kirken skalmuret i 1880’erne, hvormed kirken fik sit nu meget ensartede præg, med røde murstensflader smykket med rundbuefriser.
Kirkens indre
Indvendigt står kirkerummet mindre præget af 1880’ernes restaurering end det udvendige, med hvidkalkede vægge og hvælvede lofter. De store vinduespartier, væggenes lyse farver og det lette, moderne alterparti er med til at give rummet et lyst, rummeligt indtryk.
Inventar og gravminder i Bregninge Kirke
Inventaret i Bregninge Kirke er fra flere forskellige perioder. Inventaret præges af en farvesætning fra 1997, hvor også alterpartiet blev fornyet.
Døbefont fra romansk tid
Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en udhugget ranke på kummen, mens foden er udsmykket med bl.a. små kors og på hjørnerne udhuggede hoveder.
Prædikestol fra 1621
Kirkens prædikestol er fra 1621. Den er opbygget af fem fag, som opdeles af hver to halvsøjler og én fritstående søjle. På selve fagene er der rundbuede felter, som er udsmykket med relieffer af Jesu barndomshistorie og død, samt et fag med våbenskjolde.
Alterparti fra 1997
Det lette alterparti i enkle, moderne linjer er udformet efter tegninger af arkitektAlan Havsteen-Mikkelsen i 1997, og udsmykket med en tredelt altertavle af dennes bror,Sven Havsteen-Mikkelsen. Altertavlens tre malerier forestiller fra venstre mod højre Jesu bøn i Gethsemane have, Korsfæstelsen og Kristi genkomst.
Gravminder
Foruden de store gravkapeller fra med kister fra 1700-tallet findes i kirken også en interessant romansk gravsten fra ca. 1200-1250, med en runeindskrift. Her står på gammeldansk: ”Swen Sazær sun liggær hæunde. Hælge Diakæn ristæ mæk, mæstær Bo giorþæ mæk” – oversat til moderne dansk: ”Svend Sassersøn ligger herunder. Helge Degn ristede mig. Mester Bo gjorde mig”. En anden og noget mindre velbevaret gravsten findes også fra middelalderen. Stenen fra 1376 er indmuret i våbenhusets vestvæg.
Læs mere i Lex
Eksterne links
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forFolkekirker i Svendborg Kommune
