Bjarne Laustsen er vokset op i en søskendeflok på otte, og han kom allerede ud at tjene efter 7. klasse. Siden blev han uddannet maskinarbejder på Maskinfabrikken Norden, hvor han kom til at fungere som lærlingerepræsentant. Da han fik job hos entreprenørmaskineproducentenHydrema i Støvring, blev han valgt som tillidsmand.

Laustsen var aktiv hos Socialdemokratiet i Støvring, hvor han var lokalformand i perioden 1984-1986. Herefter blev han kredsformand i Aarskredsen, hvor han blev opstillet som folketingskandidat i 1988. Han opnåede dog aldrig valg i denne kreds.

Da Bjarne Laustsen i 1992 første gang blev medlem i Folketinget, var det som afløser for afdøde Arne Jensen (1938-1992). Fra 1997 var Laustsen opstillet i Frederikshavnkredsen, hvor han blev valgt ind i 1998.

Laustsen har i Folketinget ikke mindst været aktiv inden for beskæftigelsespolitik. Han var formand for Arbejdsmarkedsudvalget 2000-2001 og har været formand for Beskæftigelsesudvalget siden 2020. Han har også bl.a. været sit partis forsvarsordfører (2019-2020) og varden kommitterede for Hjemmeværnet i årene 2013-2017.

Bjarne Laustsen er portrætteret i bogenDen sidste rustbanker (2023), skrevet af tidligere folketingsmedlemRasmus Prehn. Titlen henviser til Laustsens tilhørsforhold til én af Socialdemokratiets såkaldte "kaffeklubber” (uformelle fraktioner),Rustbankerne, som var præget af arbejderpolitikere fra partiets traditionelle venstrefløj. I 2005 støttede han i denne åndFrank Jensen som partiformand overHelle Thorning-Schmidt.

Dagen efter Thorning-Schmidts valg til formandsposten undsagde Laustsen hendes udtalelser om efterlønnen, og han fik herefter frataget sit hverv som partiets arbejdsmarkedsordfører. I 2011 fastholdt han sin dissens på området, da han undlod han at stemme for forringelser af efterlønnen ved den endelige vedtagelse.

• Socialdemokratiet