Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Beninriget

Skrevet af

Beninriget. Kongeligt optog uden for hovedstaden Benin; hollandsk stik fra 1700-t. Beninriget var indtil begyndelsen af 1800-t. et af de mest magtfulde og velorganiserede kongedømmer i Vestafrika.

.

Beninriget. Figur af bronze, der forestiller en mand, som bærer et rituelt sværd. Den 50 cm høje figur blev erhvervet til Nationalmuseet i 1899.

.

Beninriget, kongedømme i det sydvestlige nuværendeNigeria, grundlagt mellem 1200 og 1300. Under kong Ewuare i 1400-t. udvidedes kongedømmet ved en række erobringer. En stærk statsmagt blev opbygget omkring byenBenin, der fra 1480'erne havde kontakt med europæiske handelsfolk. Beninriget udviklede sig i 1700-t. til en stærk militærmagt og omtaltes i Europa som "de sortes Sparta". Slavehandelen var blevet den vigtigste indtægtskilde, hvorfor våben og soldater i stigende grad blev nødvendige.

I slutningen af 1700-t. og begyndelsen af 1800-t. svækkedes Beninriget af en række borgerkrige. I 1897 blev riget erobret af Storbritannien og hovedstaden ødelagt. Mange af de berømte bronzefigurer fra Beninriget blev ved denne lejlighed fjernet og bragt til England. I 1900-t. har Beninriget med dets indbyggere af edofolk fortsat bestået som et lokalt kongedømme inden for staten Nigeria.

Kunst

Vi har mere viden om kunsten i Beninriget end om nogen anden kunst i Vestafrika. Denne kunst stammer hovedsagelig fra blomstringsperioden i 1500-1600-t. og er beslægtet med nabofolket yorubaernes kunst. Materialet er først og fremmest en slags bronze (egl. mørk messing) i støbt og ciseleret form, men også elfenben, fx hele udskårne stødtænder, og træ har været meget anvendt. Skulpturer og relieffer viser oftest dyre- og menneskefigurer i en stiliseret naturalisme og er udført i tilknytning til hofkulturen. De bevarede arbejder vidner om et højt kunstnerisk niveau. De fleste af dem findes på europæiske museer, bl.a.British Museum i London.

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Kastfelt, Niels; Wivel, Mette; Den Store Danske:Beninriget iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Beninriget

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Kritisk infrastruktur

Begrebet kritisk infrastruktur bruges ofte i sikkerhedspolitisk sammenhæng om de faciliteter og systemer, som er nødvendige for, at samfundet fungerer, og sikkerheden kan opretholdes.

Valg af ny pave

Konklavet af kardinaler træder sammen 7. maj. Der foretages herefter fire hemmelige afstemninger hver dag, og der kræves 2/3 flertal for et gyldigt valg af ny pave.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp