Arne Jacobsen

Faktaboks
Arne Emil Jacobsen
- Født
- 11. februar 1902, København
- Død
- 24. marts 1971, København


Bellevue Teatret, tegnet af Arne Jacobsen.

Arne Jacobsen. Tankstationen på Strandvejen nord for København blev opført i 1939 efter tegninger af Jacobsen og blev mindre end 50 år efter opførelsen fredet i 1986 pga. bygningens fremragende arkitektoniske værdi.
Arne Jacobsen var en dansk arkitekt og industriel designer; han blev internationalt kendt som en af de førende nordiske fortolkere af denfunktionalistiske arkitektur.
Efter afgang fraKunstakademiet i København 1927 fik Arne Jacobsen sit gennembrud som arkitekt, da han i 1929 sammen medFlemming Lassen tegnede Fremtidens Hus tilAkademisk Arkitektforenings Bygge- og Boligudstilling i Forum, København. Dette hus blev sammen med en række enfamilieshuse, Bellevue Strandbad (1933), boligbebyggelsen Bellavista (1934) ogBellevue Teatret (1935, alle nord for København) den moderne arkitekturs egentlige introduktion i Danmark. De hvide bygninger, opført i beton, stål og glas var med deres glatte overflader og åbne grundplaner den første større iscenesættelse af en moderne livsstil i Danmark.
Af arbejder fra 1930'erne kan også nævnes Stellings Hus på Gammeltorv i København (1934-1937) og rådhusene i Aarhus (1937-1942, sammen medErik Møller) og Søllerød (1940-1942, sammen medFlemming Lassen). Ud fra sin konsekvente holdning til proportioner og funktionalismens krav om formålstjenlighed tegnede han oprindeligt Aarhus Rådhus uden tårn; kun pga. massivt pres fra byens borgere fik Aarhus et rådhustårn. Aarhus Rådhus er optaget iKulturkanon.
Efter2. Verdenskrig udviklede Arne Jacobsen en mere regionalmodernisme, der bl.a. var karakteriseret af friere kurver, gult murværk samt tage med hældning. Fra perioden kan rækkehusbebyggelsen Søholm 1. ved Klampenborg (1946-1951) og Munkegårdsskolen i Vangede nord for København (1949-1957, fredet 1996) fremhæves. I anden halvdel af 1950'erne blev hans arkitektur mere minimalistisk; mursten og træ erstattedes ofte af stål, glas, aluminium og poleret natursten, som det ses i hovedværkerne fra perioden: Rødovre Rådhus (1955) ogSAS Royal Hotel i København (1956-1961). Til SAS Royal Hotel designede han også interiørerne med møbler, lamper, fittings, tekstiler, service m.m.
I 1960'erne anvendte Arne Jacobsen i stigende grad de geometriske former, rektanglet og cirklen ikke mindst. Han blev også optaget af modulbaserede additionsprincipper, hvor bygninger komponeres af en række identiske enheder, der principielt kan gentages i det uendelige.Danmarks Nationalbank i København (1961-1978) er et eksempel herpå. Hans interesse for åbne systemer, der var inspireret afMies van der Rohe, ses i Saint Catherine's College i Oxford, England (1960-1964), hvor bygningerne er placeret aksialt omkring en central plads.
Ud over en aktiv virksomhed i Danmark vandt Arne Jacobsen tillige en række konkurrencer i udlandet, hvor han i samarbejde medOtto Weitling opførte bl.a. Nationalbanken i Kuwait (fra 1966), administrationscenter for Hamburgs elværker (fra 1969) og den danske ambassade i London (fra 1969).
Arne Jacobsen var professor ved Kunstakademiet i København 1956-1965, og han modtog flere danske og internationale priser, fxEckersbergs Medalje,C.F. Hansen Medaljen ogPrins Eugens Medalje (1936, 1955 og 1962), og var medlem af en række europæiske akademiråd. Efter hans død overtogHans Dissing, Otto Weitling og Teit Weylandt (f. 1941) tegnestuen, som de viderefører under navnetDissing+Weitling.
Design

Stolene Ægget og Svanen fra hhv. 1957 og 1958.
I samtiden blev Arne Jacobsen særlig berømmet for sine totalløsninger. Ud over selve bygningsprojektet leverede han nemlig også tegninger til møbler, tekstiler, lamper, glas, bestik, ure, badeværelsesarmaturer, dørhåndtag m.m.
De fleste kom i standardproduktion, og mange af dem er i dag danske klassikere.Myren (1952) ogSyveren (1955) er kendt over hele verden som "Arne Jacobsen-stole". De produceres stadig afFritz Hansen A/S, som også laver lænestoleneÆgget (1957) ogSvanen (1958), der begge blev tegnet til SAS Royal Hotel, Oxford-serien (1963) til Saint Catherine's College i Oxford, en sofaserie (1956) samt forskellige borde.
For Louis Poulsen & Co. tegnede Arne Jacobsen AJ-pendelen (1958), AJ-lampen (1959) samt AJ-Eclipta (1962), forGeorg Jensen/Royal Copenhagen et bestik i rustfrit stål (1957) og for SteltonCylinda Line, et serveringsservice i rustfrit stål (1967). OgsåVola-armaturerne fra 1969 er stadig i produktion.
Under 2. Verdenskrig opholdt Arne Jacobsen sig på grund af sin jødiske herkomst i Sverige, hvor han bl.a. tegnede en række boligtekstiler med naturalistiske mønstre.
Læs mere i Lex
Fremtidens hus.
Arne Jacobsen/Kunstakademiet.Licens:Begrænset anvendelseI boligbebyggelsen Bellavista, opført 1934 i Klampenborg nord for København, arbejdede Jacobsen i den internationale funktionalismes ånd. Lejlighederne, der vender ud mod Øresund, forsynede han med balkoner og store glaspartier. Husene har som deres udenlandske slægtninge, der er opført i beton, flade tage og fremtræder med glatte, hvidpudsede facader, hvad der dog dækker over, at byggeriet er opført i traditionelle materialer, teglsten med indlagte jerndragere.
Mathilde foto/Søren Lauridsen.Licens:Begrænset anvendelseØverst tv. Søllerød Rådhus (1940-42), som Jacobsen tegnede s.m. Flemming Lassen; herunder rækkehusbebyggelsen Søholm 1 ved Klampenborg (1946-51). Th. SAS Royal Hotel (1956-61) i København.
Søren Kuhn.Licens:Begrænset anvendelseÅrhus Rådhus blev tegnet af Jacobsen og indviet i 1941.
Peter Mouritsen.Licens:Begrænset anvendelseForhallen i Danmarks Nationalbank, opført 1961-1978; th. Kim Navers vægtæpper fra 1978-1979.
Søren Kuhn.Licens:Begrænset anvendelseArne Jacobsen formgav i 1969 armaturserien Vola; foruden en række forskellige vandhaner findes bl.a. kroge, glas- og sæbeholdere.
I.P. Lund Trading Aps..Licens:Begrænset anvendelseDet' vel nok en dejlig udsigt, sang Liva Weel sommeren 1936 i Bellevue Teatrets åbningsforestilling, Bellevue Revyen. Plakaten er ligesom teatret tegnet af Jacobsen, som har fremhævet det forskydelige tag og beliggenheden tæt ved stranden.
Arne Jacobsen/Teatermuseet/Kirsten Hediger.Licens:Begrænset anvendelse
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.