Alternativet blev stiftet 23. november 2013 af tidligere kulturministerUffe Elbæk, der den 17. september 2013 havde meldt sig ud afRadikale Venstre. Partiet blev præsenteret af Uffe Elbæk og cand.jur. Josephine Fock (f. 1965) på et pressemøde på Christiansborg 27. november 2013. Fock, som også var tidligere medlem af Radikale Venstre, kom fra en baggrund i fagbevægelsen, bl.a. som sekretariatschef.

Alternativet blev 13. marts 2015 opstillingsberettiget til det efterfølgende folketingsvalg. Partiet fik listebogstavet Å.

Grøn Alliance, der er en sammenlægning af de to hidtil selvstændige partier Veganerpartiet og De Grønne, blev 19. september 2022 indlemmet i Alternativet for at øge mulighederne for, at den grønne fløj er repræsenteret i Folketinget efter det kommende valg. Måneden efter blev også Klimapartiet Momentum, der i marts 2021 var blevet stiftet af tidligere folketingskandidat for AlternativetTheresa Scavenius (f. 1984), lagt ind under Alternativet.

Alternativet ønskede en mere levende og involverende politisk kultur med mere deltagelse og engagement end i de etablerede partier. Derfor medbragte de ikke et politisk program ved partiets præsentation. Derimod inviterede de danskerne til at deltage i udviklingen af partiets program på basis af princippet om, at ’flere ved mere’. Ifølge Alternativet var der mere end 700, der var med til at udvikle partiets politik i tyve politiske laboratorier i foråret 2014.

Alternativet har seks kerneværdier, der skal kendetegne arbejdsprocesser både internt i bevægelsen, udadtil og i deres politiske udspil. De seks værdier er mod, generøsitet, gennemsigtighed, ydmyghed, humor og empati.

Ifølge Alternativets vedtægter er det partiets formål at arbejde for en seriøs bæredygtig omstilling. Det grønne er i det hele taget et gennemgående træk, ikke kun i partiets visuelle udtryk men også i politikken. Partiet er bl.a. fortaler for, at den økonomiske bundlinje skal suppleres med en grøn og en social bundlinje. Klima, miljø og natur samt bæredygtighed står højt på Alternativets politiske dagsorden. Andre mærkesager er iværksætteri, ligestilling og mangfoldighed, legalisering af brug af cannabis ogborgerløn. Selvom Alternativet gerne vil gøre op med venstre-højre og traditionelle alliancer, ligger deres politiske budskaber på venstre side af det politiske spektrum.

Alternativet stillede op til sit første folketingsvalg i 2015 og fik 4,8 procent af stemmerne og ni mandater. Alternativet hentede fire ud af fem stemmer hos vælgere, der ved folketingsvalget i 2011 havde stemt på et af partierne til venstre for midten, også kaldet ’rød blok’. Flest fra Radikale Venstre og lidt færre fraEnhedslisten,Socialistisk Folkeparti (SF) ogSocialdemokratiet.

Ved folketingsvalget 5. juni 2019 fik Alternativet 3 procent af stemmerne og gik tilbage til fem mandater. Den 9. marts 2020 valgte fire af disse, Uffe Elbæk, Rasmus Nordqvist (f. 1975),Sikandar Siddique og Susanne Zimmer (f. 1960), at forlade Alternativet og blive løsgængere i Folketinget.Torsten Gejl var derefter ene om at repræsentere Alternativet i Folketinget. Sammen med Sikandar Siddique og Niko Grünfeld (f. 1975) stiftede Uffe Elbæk den 20. april 2020 partietFrie Grønne. I maj 2020 meldte Rasmus Nordqvist sig ind i SF. Den 16. september 2022 forlod Uffe Elbæk Frie Grønne og vendte tilbage til Alternativet, som derefter havde to medlemmer af Folketinget.

Ved valget tilEuropa-Parlamentet i 2019 stillede Rasmus Nordqvist op som spidskandidat. Alternativet fik 3,4 procent af stemmerne, hvilket ikke rakte til et mandat.

Alternativet fik ved kommunalvalgene i 2017 på tværs af landet 2,9 procent af stemmerne. Det gav dem 20 kommunalbestyrelsesmedlemmer ud af de i alt 2.432, der skulle vælges. Ved kommunalvalget i 2021 fik partiet blot 0,7 % af stemmerne på landsplan. Det gav partiet i alt fem mandater, heraf to i København samt ét i henholdsvis Skanderborg, Thisted og Viborg kommuner. Ved regionsrådsvalgene i 2017 fik Alternativet valgt tre regionsrådsmedlemmer; i 2021 nul.

Vedfolketingsvalget 2022 oplevede partiet en mindre fremgang til 3,3 % af stemmerne og fik seks mandater. Blandt de nyvalgte er Franciska Rosenkilde og Theresa Scavenius. Sidstnævnte fik i september 2023 frataget sit medlemskab af gruppen og alle sine ordførerposter efter interne uoverensstemmelser.

Uffe Elbæk og hans medstiftere ønskede ikke kun at være et politisk parti. Der skulle også være tale om en bevægelse, og Alternativet skabte således mange forskellige muligheder for deltagelse og indflydelse på partiets politiske beslutninger. Gode eksempler på græsrodsdemokrati blev implementeret; bl.a. har Alternativet indført mulighed for digital deltagelse, fx på landsmødet. ’Medlemsmandatet’ giver endvidere partiets medlemmer (hvis mindst 10 pct. deltager) mulighed for at afgøre, hvad en uenig folketingsgruppe skal stemme i folketingssalen; dette blev bragt i anvendelse fire gange i perioden 2017-2019. De politiske laboratorier gav alle, der havde tid og lyst, mulighed for at deltage.

På den anden side har Alternativet også en række organisatoriske træk, der ligner de etablerede partiers. Alternativet er organiseret med lands-, storkreds- og lokalforeninger. Alternativet har under 100 lokale partiforeninger i de ti storkredse. Selvom Alternativet også mobiliserer sine støtter på andre måder, giver partiet mulighed for traditionelt partimedlemskab, hvor enhver person, der støtter Alternativets formål, kan blive medlem. Medlemskab indbefatter kontingentbetaling, og alle medlemmer kan deltage på landsmødet med stemmeret.

Landsmødet er Alternativets øverste myndighed. Her vælges hovedbestyrelse og partiets leder. Hovedbestyrelsen er, som i de etablerede partier, partiets øverste ledelse. Her har partiorganisationen stor indflydelse, da medlemmerne vælges enten som delegerede i storkredsene eller på landsmødet.

IPolitisk Forum er der en større repræsentation af de folkevalgte. Politisk Forum er Alternativets strategiske, politiske udviklings- og ledelsesforum, der beslutter de politiske visioner og ændringer i partiprogrammet. Politisk Forum består af den politiske leder, to medlemmer af hver storkreds, tre af Hovedbestyrelsens medlemmer, to medlemmer fra Alternativets Unge og op til 15 medlemmer valgt blandt Alternativets folkevalgte. Det er Politisk Forum, der sidder med kompetencen til at beslutte og sikre, at de ideer og initiativer, der kommer af græsrodsdemokratiet, hænger sammen og passer i partiets værdigrundlag.

Uffe Elbæk meddelte i december 2019, at han ville trække sig som politisk leder for Alternativet. På Alternativets ekstraordinære landsmøde 1. februar 2020 var der seks kandidater til posten som Alternativets politiske leder, herunder medstifter og forkvinde for folketingsgruppen 2015-2017, Josephine Fock, som i 2018 havde forladt Folketinget, og partiets politiske ordfører fra 2018, Rasmus Nordqvist. I første valgrunde fik Josephine Fock og klimapolitisk forsker Theresa Scavenius (f. 1984) flest stemmer. I anden runde vandt Josephine Fock. I erkendelse af at hun ikke kunne samle partiet, trak hun sig fra posten igen den 14. november 2020. Efter et ekstraordinært landsmøde den 7. februar 2021 blev medlem af Københavns BorgerrepræsentationFranciska Rosenkilde valgt til ny politisk leder for partiet.

Rosenkilde blev vedfolketingsvalget 2022 valgt ind bl.a. sammen med to af formandskandidaterne, Theresa Scavenius og Sascha Faxe (f. 1971). Theresa Scavenius er fra september 2023 dog ikke længere medlem af gruppen.

• Alternativets hjemmeside
• Alternativets Unges hjemmeside

• Zetland: En alternativ begyndelse
• Morten Reimar: Uffe mod magten. En dagbog i hælene på revolutionen (Forlaget Momenta, 2020)
• Emil Husted: Et parti som alle andre?