Alec Issigonis
Faktaboks
- Født
- 18. november 1906
- Død
- 2. oktober 1988
Alec Issigonis, egl.Alexander Issigonis, 18.11.1906-2.10.1988, britisk bilkonstruktør født i Tyrkiet af græske forældre; emigrerede 1922 til London.
Issigonis var en af de mest nytænkende og indflydelsesrige konstruktører med bl.a. Morris Minor (1948) og det banebrydende ADO 15-projekt (1959), der blev solgt i Danmark somMorris Mascot og Austin Partner. Den lille, forhjulstrukne bil med tværstillet motor og et gummiaffjedret hjul i hvert hjørne havde fremragende pladsudnyttelse og køreegenskaber, og den blev forbillede for alle senere småbilskonstruktioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.