1. Puniske Krig
Den 1. Puniske Krig blev udkæmpet i årene 264-241 f.v.t. mellemRomerriget ogKarthago. Den var den første af de trepuniske krige.
Krigen foregik trods en afstikker tilNordafrika primært påSicilien og i de omkringliggende farvande, og den markerede begyndelsen på Roms ekspansion uden for den italienske halvø.
Årsager til konflikten
Rom og Karthago havde været allierede mod den græske feltherrePyrrhos invasion af det sydligeItalien få år tidligere, men begge magter ønskede nu kontrol over den frugtbare ø Sicilien.
Krigen begyndte som en lokal strid mellem byerneMessana ogSyrakus på Sicilien.Mamertinerne ("sønner afMars"), en lejesoldatsgruppe i Messana, bad både Rom og Karthago om hjælp mod Syrakus. Kartago sendte først hjælp, men da Mamertinerne også inviterede Rom, blev de to bystater trukket ind i direkte konflikt mod hinanden.
Krigens faser
Krigen kan opdeles i tre hovedfaser: Kampen om Sicilien, invasionen af Nordafrika og kampen om søherredømmet.
Kampen om Sicilien (264–256 f.v.t.)
Romerne fokuserede på landoperationer og opnåede flere sejre under konsulerneLucius Postumius Megellus ogQuintus Mamilius Vitulus, samtAulus Atilius Calatinus.
Kartago var dog stadig overlegne på havet og kontrollerede dermed forsyningslinjerne, hvilket gjorde det vanskeligt for romerne at følge op på deres sejre.
Invasionen af Nordafrika (256–255 f.v.t.)
Rom forsøgte at invadere Karthagos hjemland i Nordafrika under ledelse af konsulMarcus Atilius Regulus. Selvom de opnåede tidlige sejre, blev invasionen slået tilbage med hjælp fra den spartanske generalXanthippos, og Regulus blev taget til fange.
Kampen om søherredømmet (254–241 f.v.t.)
Rom havde fortsat det militære overtag på Sicilien underLucius Caecilius Metellus, men kunne ikke overvinde den karthagensiske generalHamilkar Barkas' succesfulde guerillakrig.
For at bryde Karthagos dominans på havet byggede Rom en flåde, hvilket kulminerede i slaget vedDe Egadiske Øer i 241 f.v.t. Her vandt konsulGajus Lutatius Catulus en afgørende sejr, der sikrede Rom kontrol over Sicilien og tvang Karthago til den for Rom fordelagtigeLutatiustraktat.
Krigens forløb
Selv om Rom også led nederlag, var romerne generelt overlegne i slag på landjorden, men da krigens største slag blev udkæmpet til søs, måtte romerne bygge en flåde for at kunne udfordre Karthago. Romerne udrustede forbløffende hurtigt en slagkraftig flåde, muligvis ved at kopiere et strandet karthaginiensisk skib.
Ved at påmontere landgangsbroer kaldetcorvi ('ravnenæb', i entalcorvus) på deres skibe, kunne de udkæmpe søslag som på landjorden og gøre brug af deres overlegne infanteri. Landgangsbroerne gjorde til gengæld skibene ustabile, og romerne led store tab i flere voldsomme storme.
Konsekvenser af krigen
Rom etablerede Sicilien som sin første provins, hvilket blev en model for fremtidige erobringer.
De tunge krigsskadeserstatninger og tab af territorium svækkede Karthago økonomisk og politisk, men lagde samtidig grundlaget for2. Puniske Krig: Spændingerne mellem Rom og Karthago fortsatte og førte til den næste store konflikt, hvor Hannibal spillede en central rolle.
1. Puniske Krig ændrede magtbalancen i Middelhavet og markerede overgangen fra en verden domineret af bystater til et imperium ledet af Rom. Samtidig demonstrerede konflikten Roms evne til at tilpasse sig nye udfordringer, herunder opbygningen af en stærk flåde.
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
