Natrium brænder med en karakteristisk stærkt gul flamme.
Som de øvrigealkalimetaller har natriumatomet én enkeltelektron i sin ydersteelektronskal. Da atomer generelt "foretrækker" at have deres yderste elektronskal fyldt op med elektroner ligesomædelgasserne, vil alkalimetallerne som natrium meget gerne slippe af med denne ene elektron i den yderste skal.
Natrium reagerer med luftensilt under dannelse af entennatriumperoxid; Na2O2, eller når der er begrænsede mængder af ilt til rådighed natriumoxid; Na2O. Som andre alkalimetaller reagerer natrium medvand under dannelse afgasformigbrint og etbasiskhydroxid;natriumhydroxid (NaOH):Ært-store natriumstykker lægger sig i vandoverfladen og "bruser" indtil natriumet i dem er omdannet til natriumhydroxid opløst i vandet, mens større stykker natrium udvikler varme nok til at antænde den frigjorte brint og udløse en eksplosion.
Natrium kan bruges til at udvinde andre reaktive metaller somkalium ogzirkonium i ren form fra deres kemiske forbindelser. Natrium tilsættes visselegeringer for at forbedre legeringens egenskaber og bruges til at rense smeltede metaller. Både rent natrium samt natriumklorid bruges i smeltet form som kølemiddel i bl.a. visse typeratomreaktorer.
Natrium indgår sammen medfedtsyrer i fremstillingen afsæbe: Sæber lavet med natrium frem for kalium har et højere smeltepunkt og er derfor mere faste i konsistensen.
Inatriumlamper, der ofte bruges tilgadelygter, er lyskilden natrium i gasform; de kendes på deres udprægetorange ellergulelys. Lyset fra lavtryks-natriumlamper har en ren, "varm" gul farve, mens højtryks-natriumlamper har et mere "kobber-" eller "fersken-farvet" lys. Den gule farve skyldes de kraftigeD-linjer i natriumsspektrum.
På grund af stoffets reaktionsvillighed findes natrium aldrig et rent, "frit" metal i naturen, men altid ikemiske forbindelser med andre stoffer somsalte. Natrium udgør 2,6% afJordens skorpe og indtager en sjetteplads på listen over de mest udbredte grundstoffer iJordens skorpe. Det skyldes især vandet i verdenshave, der indeholder 2,7%natriumklorid efter vægt.
Frit natrium fremstilles vedelektrolyse af flydendenatriumklorid: I denne proces tilsætter mankalciumklorid for at sænke blandingens smeltepunkt til under 700°C – da natrium er mereelektronegativt endkalium, er det alene natrium der udfældes vedkatoden. Tidligere udvandt man natrium ved elektrolyse afnatriumhydroxid, men det er billigere at udvinde det fra natriumklorid.
I1997 kostede natrium i metallisk form mellem 30 og 45amerikanske cent pr.kilogram. I den renhed, man bruger i kemilaboratorier, er prisen meget højere; i1990 kostede natrium i "reagens-kvalitet" omkring 75 amerikanske dollar pr.kilogram.
Man har længe kendt til natrium fra de kemiske forbindelser, det indgår i, men det var først i1807 at det lykkedes sirHumphry Davy at isolere rent metallisk natrium ved elektrolyse af smeltet natriumhydroxid. Han brugte envoltasøjle som strømkilde i sit forsøg.
Mens natriumioner spiller en afgørende rolle idyr (iblod og andrekropsvæsker for overførslen af nerveimpulser), ihjertets funktion og visse processer istofskiftet), kanplanter helt undvære natriumioner. "Ren"vegetar-kost er derfor fattig på salt, og mange planteædende dyr må derfor skaffe de fornødne natriumsalte fra andre kilder, typisk ved at spise eller slikke påmineralsten, der indeholder natrium.
Behovet for salt er muligvis grunden til en veludviklet evne til at smage salt;smagsløg der registrerer salt, reagerer næsten udelukkende på natriumioner, om end visse andre små, monovalente ioner som Li+, NH4+ og til en vis grad også K+ også registreres som en "salt" smag.Kalciumklorid, der undertiden bruges som erstatning for normaltbordsalt for at sænke et forhøjetblodtryk, har også en salt smag, men er samtidig temmelig bittert.
Mennesker har brug for mindre end et halvt gram natrium per dag, men mange mennesker spiser meget mere salt end kroppen har brug for. Det kan skabe helbredsproblemer for personer der har et salt-følsomt blodtryk. Ved for store mængder natrium i kroppen man man komme til at lide afhypernatriæmi, hvilket er for høj natriumkoncentration i blodet.
Ud af de 13isotoper af natrium man kender, er der kun én der er stabil; natrium-23. Ved ulykker med akutneutronbestråling af mennesker omdannes en del af blodets natrium-23-kerner til detradioaktive natrium-24. Man kan måle koncentrationen af denne isotop i den ramte persons blod, og ud fra dette og tiden siden bestrålingen fandt sted, beregne hvor stor strålingsdosis han/hun har modtaget.
.jpg)
