Borrowed fromEnglishhead.Doublet ofhöfuð.
hedd n (genitive singularhedds,nominative pluralhedd)
singular | plural | |||
---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | |
nominative | hedd | heddið | hedd | heddin |
accusative | hedd | heddið | hedd | heddin |
dative | heddi | heddinu | heddum | heddunum |
genitive | hedds | heddsins | hedda | heddanna |
FromMiddle Welshhedd, fromProto-Celtic*sedom(“peace”), fromProto-Indo-European*sed-(“to sit”).[1] CompareBretonhez,Old Irishsíd(“peace”).
hedd m (uncountable,not mutable)