Officer, militær befalingsmand på chef- eller lederniveau, dvs. graderne fra løjtnant til general/admiral (semilitære grader). Betegnelsen officer opstod i Frankrig i sidste halvdel af 1500-t. og bredte sig til andre nationer. Den bruges undertiden også uden for militære sammenhænge, fx skibsofficerer i handelsflåden.

Officererne skal styre og forvalte deres enheder, så de kan løse pålagte opgaver. Forsvarets officerer er således ansvarlige for at uddanne det dem underlagte personel og skal i givet fald føre det i kamp. Uddannelsen til officer foregår på officersskole og er temmelig alsidig; uddannelsen suppleres og ajourføres gennem hele karriereforløbet og indeholder ud over det rent faglige et betydeligt karakterdannende element.

Linjeofficerer er officerer, som gør stadig tjeneste i forsvaret. Reserveofficerer står til rådighed ved fx mobilisering, men har et civilt erhverv. Reserveofficerer har enten tidligere tjenestegjort som linjeofficerer eller har suppleret deres civile uddannelse med en kortere reserveofficersuddannelse.