Livsvarigt fængsel, ifølge Straffeloven af 1930 lovens strengeste straf. I langt de fleste tilfælde idømmes fængsel på tid, dvs. normalt ikke under 30 dage og ikke over 16 år. For de alvorligste forbrydelser, fx brandstiftelse og manddrab, åbner strafferammen dog mulighed for at idømme entidsubestemt straf i form af livsvarigt fængsel. Det sker kun sjældent; 1970-94 faldt i alt 20 domme til fængsel på livstid. Løsladelse af livstidsfanger kunne tidligere kun ske vedbenådning.

Fra 2001 kan der også ske løsladelse på prøve af livstidsdømte. Når 12 år af straffen er udstået, afgør Direktoratet for Kriminalforsorgen, om den dømte skal løslades på prøve. I tilfælde af, at den prøveløsladte begår et nyt strafbart forhold i prøvetiden, afgør retten, om den pågældende skal genindsættes til udståelse af livstidsstraffen, eller om der i stedet skal idømmes en straf alene for det nye forhold.