Hormonudskillelsen fra den enkelte kirtel reguleres normalt ved ennegativfeedback-mekanisme; en stigning ikoncentrationen af et hormon iblodet vil dæmpe produktionen og udskillelsen af dette hormon frakirtlen. Tilsvarende vil en lav koncentration af hormonet stimulere kirtlen til at øge hormonproduktionen.

Negativ feedback er en af de vigtigste måder, hvorpå hormonsystemet regulerer mængden af hormoner i blodet. Hvis man tilfører hormoner somlægemiddel, vil den negative feedback gøre, at kroppens egen kirtel producerer mindre af det hormon, der tilføres. Dette kan eksempelvis ske, hvis man får behandling medbinyrebarkhormon(kortison).

• Læs mere omfeedback

Ét enkelt hormon kan have flere forskellige virkninger afhængigt af hvilke målorganer eller målceller det stimulerer.Vasopressin (antidiuretisk hormon, ADH) er et eksempel på dette. Vasopressin øger nyrernes genoptagelse af vand og igangsætter en sammentrækning (vasokonstriktion) af glatte muskler iarterioler. Denne dobbelteffekt er hensigtsmæssig ved akut blodtryksfald, eksempelvis efter enblødning. Hormonet bevirker, at kroppen ikke mister mere vand gennemurin, og atblodet samles i kroppens storearterier. På denne måde opretholdesblodtrykket.

Én enkelt målcelle kan påvirkes af forskellige hormoner. Nogleceller har mange forskellige hormonreceptorer og kan derfor justere hormonvirkningerne.

Selvom en celle kun skulle have én type hormonreceptor, kan flere forskellige signalveje inde i cellen blive aktiveret. Hormonet kan kaldes budbringer nummer ét, mens det signalstof, der dannes inde i cellen, kaldes en sekundær budbringer.

Cyklisk AMP (cAMP) optræder i mange signalveje som sekundær budbringer. Et andet eksempel ercalciumioner, der frigøres fra lagre inde i cellen. Calciumioner er blandt andet vigtige som sekundær budbringer imuskelceller.

Hypothalamus er et område ihjernen, der udskiller følgende stimulerende og hæmmende hormoner:

• Thyrotropinfrigørende hormon (TRH)
• Kortikotropinfrigørende hormon (CRH)
• Gonadotropinfrigørende hormon (GnRH)
• Væksthormonfrigørende hormon (GHRH)
• Væksthormonhæmmende hormon (GHIH)
• Prolaktinfrigørende hormon (PRH)
• Prolaktinhæmmende hormon (PIH)

Disse hormoner har hypofysens forlap som målorgan og kontrollerer dennes udskillelse af hormoner.

Hypofysen opdeles i baglap og forlap.

Hypofysens baglap(neurohypofysen) udskillerantidiuretisk hormon (ADH) ogoxytocin. Begge disse hormoner produceres ihypothalamus, men transporteres til hypofysens bageste lap, hvor de frigives. Målcellerne for ADH er nyrernes tubulusceller ogarterioler. Det stimulerer til genoptagelse af vand fra præurinen og til sammentrækning af blodkarrene.Oxytocin giver muskelsammentrækninger ilivmoderen og fremmer udskillelse afmælk frabrysterne.

Hypofysens forlap(adenohypofysen) består af endokrine kirtelceller og udskiller seks forskellige hormoner:

• Thyreoideastimulerende hormon (TSH) stimulerer produktion og udskillelse af stofskiftehormonernetrijodthyronin ogthyroxin fraskjoldbruskkirtlen.
• Adrenokortikotropt hormon (ACTH) stimulerer sekretion afkortison fra binyrebarken.
• Væksthormon (GH) stimulerer til vækst afknoglevæv og har flere andre virkninger påstofskiftet. Ileveren stimulerer væksthormon til udskillelse af insulinlignende vækstfaktorer.
• Follikelstimulerende hormon (FSH) stimulerer vækst af follikler iæggestokkene og stimulerer til produktion aføstrogen. Itestiklerne stimulerer FSH produktionen afsædceller.
• Luteiniserende hormon (LH) virker på folliklerne i æggestokkene og stimulerer tilægløsning, vækst af detgule legeme samt produktion aføstrogen. I testiklerne stimulerer LH produktionen aftestosteron.
• Prolaktin stimulerer vækst afbrystkirtler og mælkeproduktion.

Skjoldbruskkirtlens(glandula thyroidea) follikelceller producererthyroxin (T₄) ogtrijodthyronin (T₃). T3 og T4 virker på de fleste celler i kroppen. Hormonerne øgerstofskiftet og regulerer kroppens forbrænding af energi. Hormonerne er også nødvendige forvækst og udviklingen afnervesystemet.

I skjoldbruskkirtlen findes de såkaldte C-celler. C-cellerne danner hormonetcalcitonin, som påvirkerknoglevævet. Hormonet sænker niveauet afcalcium iblodplasma.

Biskjoldbruskkirtlerne(glandulae parathyroideae) dannerparathyreoideahormon (PTH), som virker påknogler,nyrer ogtarme. PTH øger koncentrationen afcalcium iblodplasma og reducerer koncentrationen affosfat i blodplasma. Det stimulerer også til aktivering afD-vitamin.

Binyrebarken danner tre hormoner:

• Aldosteron stimulerer nyrerne til optagelse afnatrium frapræurin og udskillelse afkalium. Da vandet følger natrium, øger aldosteron blodvolumen i kroppen og dermedblodtrykket.
• Kortisol er etstresshormon, der virker på de flesteceller. Det øger blandt andetblodsukkeret under faste og er vigtigt for kroppens stressmekanismer.
• Androgene steroider stimulerer vækst afknoglevæv hos begge køn og bidrager tilkønsdrift hos kvinder.

Binyremarven producereradrenalin ognoradrenalin. Binyremarven er en del afdet sympatiske nervesystem, idet binyremarvens hormoner forstærker virkningen af signalerne fra det sympatiske nervesystem. Hormonerne har betydning for blodtryksregulering og kroppens stressrespons.

Bugspytkirtlen(pancreas) har eneksokrin del, der dannerfordøjelsesenzymer, og enendokrin del, der blandt andet dannerinsulin ogglukagon. Den eksokrine del er ikke en del af hormonsystemet.

Denendokrine del afpancreas består af områder af endokrint væv, såkaldteLangerhanske øer. I de Langerhanske øer findes forskellige celletyper, herunder betacellerne, der dannerinsulin. Insulin stimulerer optagelse og lagring afkulhydrater. I alfacellerne dannesglukagon, som kontrollerer koncentrationen afnæringsstoffer iblodet efter absorption fratarmen. Glukagon virker på mange måder modsat insulin, og er især vigtig for øgning af blodglukosekoncentrationen.

Æggestokkene(ovarierne) dannerøstrogen, som virker påkvindelige kønsorganer og kroppen som helhed. Østrogen stimulerer follikeludvikling og udvikling af sekundærekønskarakteristika. Iknoglevæv stimulerer østrogen til lukning afepifyseskiverne.

Æggestokkene danner ogsåprogesteron, som forberederlivmoderen pågraviditet.

Testiklerne dannertestosteron, som virker påmandlige kønsorganer og kroppen som helhed. Det stimulerer produktionen afsædceller og udviklingen af sekundære kønskarakteristika. Testosteron stimulerer ligeledeskønsdriften. I knoglevæv stimulerer testosteron til vækst ipuberteten og forbereder lukning afepifyseskiverne.

Både testikler og æggestokke dannerinhibin, som hæmmer sekretionen af follikelstimulerende hormon (FSH) fra hypofysens forlap.

Koglekirtlen(corpus pineale) producerermelatonin. Melatonin har blandt andet betydning fordøgnrytmen.

Moderkagen(placenta) producererøstrogen ogprogesteron. Disse virker på dekvindelige kønsorganer og er afgørende forfosterudvikling og moderkagens funktioner. Hormonerne forbereder også brysterne til mælkeproduktion.

Moderkagen danner desuden hormonetchoriongonadotropin, der opretholderdet gule legeme undergraviditeten.

Nyrerne dannerrenin via et system, der kaldes renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS). Det stimulerer binyrebarken til at dannealdosteron og har betydning forblodtryksregulering.

Nyrerne danner ogsåerytropoietin (EPO), som stimulerer produktionen afrøde blodceller iknoglemarven.

Mavesækken danner blandt andetgastrin. Gastrin er vigtig for kontrol afsaltsyreproduktion.

Tolvfingertarmen(duodenum) dannersekretin,cholecystokinin oggastrisk hæmmende peptid (GIP). Disse påvirkerbugspytkirtlen,leveren oggaldeblæren. De er vigtige ifordøjelsen og optagelsen af næring fratarmen.

Leveren danner insulinlignende vækstfaktorer, som blandt andet stimulerer til vækst afknoglevæv. Leveren producerer desuden thrombopoietin, som stimulerer til produktion afblodplader.

Huden dannerD-vitamin ved hjælp afUV-lys. D-vitamin øger optagelsen afcalcium ogfosfat fratarmen og er vigtig for knoglesundhed.

Brislen(thymus) danner thymosin. Det stimulerer produktion og modning afT-celler iimmunsystemet.

Hjertet kan danne såkaldte natriuretiske peptider:

• ANP udskilles hovedsageligt fra hjertetsforkamre ved stræk og hæmmer optagelsen afnatrium fra præurinen
• BNP udskilles fra hjertets hovedkamre og har tilsvarende virkning som ANP