grundskole
Grundskole er den grundlæggende undervisning, der i Danmark omfatter 0.-10. klassetrin. Grundskole er således fællesbetegnelsen forfolkeskoler ogfrie skoler frabørnehaveklasse til 10. klasse. Børnehaveklassen og 10. klasse har været inde og ude af grundskolens undervisningspligt: Børnehaveklassen blev del af undervisningspligten i 2008, og 10. klasse har været et valgfrit tilbud siden 1975. Den forsvinder muligvis med 2024-2025-uddannelsesreformaftalen.
I Danmark er der som en effekt af ønskerne om frie skoler, undervisningspligt ikke skolepligt. Traditionen, der allerede manifesterede sig ved en lov om friskoler i 1855, har bevirket, at Danmark har en tradition for private skoler, som i mindre grad er underlagt regler fastsat af staten, selvom de modtager offentlige tilskud.
De frie skoler består af private skoler enten uden en særlig profil eller frie skoler med en religiøs, pædagogisk, filosofisk eller politisk profil som fxlilleskoler. De i alt 550 frie skoler omfatter bl.a.grundtvig-koldske friskoler, lilleskoler,Freinetskoler, den proletariske friskole, katolske skoler, kristne friskoler,muslimske skoler og tyske mindretalsskoler.
Fra skolepligt til undervisningspligt
Grundskolerne blev med inspiration fra oplysningstidens liberalistiske og rationalistiske syn dannet efter 1814 loven omalmueskolen. I første halvdel af 1800-tallet arbejdedepietistiske vækkelsesbevægelser, som ”De stærke jyder,” for at skolen skulle bygge på religionen.
Disse bevægelser har været medvirkende til vedtagelsen af friskoleloven i 1855, hvor fokus blev ændret fra skolepligt til undervisningspligt, hvormed det blev muligt at oprette friskoler ogprivatskoler i hele landet. I de følgende årtier blev en række skoler med inspiration fra de grundtvig-koldske skoletanker, der lagde vægten på en national opdragelse og på fortællingen som hovedaktivitet i undervisningen.
Folkeskolerne er stadig den største gruppe skoler, idet omkring 80 % af børnene frekventerer dem, men antallet af frie grundskoler er stigende. Søgningen til folkeskolerne er faldet fra knap 700.000 elever til knap 500.000, mens søgningen til friskolerne er steget fra knap 90.000 til 110.000 altså næsten 20 % af eleverne (2024).
Balance mellem statslige/kommunale og frie/private skoler
En fri grundskole har større frihed end folkeskolerne til selv at fastsætte mål og indhold af undervisningen; ved afholdelse af folkeskolens afsluttende prøver gælder dog samme krav som i folkeskolen.
Siden 2006 er styringen af de frie skoler og folkeskoler blevet stadig mere ens, idet der i begge tilfælde arbejdes medkontraktstyring.
I anden halvdel af 1900-tallet havde de frie og private skoler en stabil søgning fra omkring 15 % af forældrene til skolesøgende børn. Igennem de seneste 25 år har friskolerne fået et stærkere greb om forældrene, så søgningen er støt stigende.
Stigningen falder sammen med en stigende bekymring hos forældrene om folkeskolen passer til og er god nok til deres børn, fagligt og socialt. Især i perioden efter vedtagelsen og implementeringen af Folkeskolereformen af 2014 til at blive en læringsmålstyret skole med fokus på digital læring gennem platforme og computere.
Reformen fokuserede på læring frem for undervisning. Hermed mindskes opmærksomheden på relationerne mellem eleverne og mellem elever og lærere. På samme tid kom kravet om inklusion, som viste sig meget vanskelig at gennemføre. I denne periode har der været en stigning i rapporter om elevernes mistrivsel i folkeskolen.
I samme periode oplever mange folkeskoler, at deres kommune har vanskelige økonomiske vilkår, så kommunen må skære i bevillingerne til skolerne. Denne udvikling hænger sammen med ændringerne i demografien, hvor dele af landet affolkes og kommunerne er nødsagede til at beskære de offentlige bevillinger.
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
