Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

G.W. Pabst

Skrevet af

Faktaboks

G.W. Pabst
Født
1885
Død
1967

G.W. Pabst,Georg Wilhelm Pabst, 1885-1967, østrigsk filminstruktør. Pabst lavede størstedelen af sine film i Tyskland og blev her en af de betydeligste filmskabere i 1920'erne.

Gennembrudsfilmen,Die freudlose Gasse (1925,Bag Glædernes Maske) medGreta Garbo ogAsta Nielsen, er en milepæl i videreudviklingen af denekspressionistiske filmkunst hen imod en mere realistisk fortælleform; seNeue Sachlichkeit (film).

Hans efterfølgende film,Geheimnisse einer Seele (1926,Drømmen), bygger på en afFreuds sygehistorier og indeholder drømmesekvenser af surrealistisk tilsnit.Die Büchse der Pandora (1928), et af den sene stumfilms hovedværker, bygger påFrank Wedekinds to dramaer om Lulu og harLouise Brooks i hovedrollen; hun fremstår naturalistisk og moderne, mens verden omkring hende er mørk og ekspressionistisk.

Pabst udnyttede tidligt lydfilmens muligheder med de pacifistiske filmWestfront 1918 (1930,Vestfronten 1918) ogKameradschaft (1931,Kammerater) og gendigtningen af Brechts og WeillsDie Dreigroschenoper (1931,Laser og pjalter, fr. vers.L'opéra de quat' sous/Tyven).

EfterHitlers magtovertagelse i 1933 tog Pabst via Frankrig til USA, men fik ikke succes i Hollywood og vendte i 1938 tilbage til Nazityskland, hvilket ikke gavnede hans eftermæle. Efter2. Verdenskrig lavede han bl.a.Es geschah am 20. Juli (1955,Attentatet) omattentatforsøget på Hitler.

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Jespersen, Anne; Den Store Danske:G.W. Pabst iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/G.W._Pabst

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Kritisk infrastruktur

Begrebet kritisk infrastruktur bruges ofte i sikkerhedspolitisk sammenhæng om de faciliteter og systemer, som er nødvendige for, at samfundet fungerer, og sikkerheden kan opretholdes.

Valg af ny pave

Konklavet af kardinaler træder sammen 7. maj. Der foretages herefter fire hemmelige afstemninger hver dag, og der kræves 2/3 flertal for et gyldigt valg af ny pave.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp