statsborgerskab
Statsborgerskab betyder, at en person juridisk og folkeretligt er knyttet til en bestemt stat. På dansk bruges ofte udtrykketindfødsret.
Tildeling af statsborgerskab er som udgangspunkt et nationalt anliggende og har i første række betydning i den enkelte stat, der forbeholder egne statsborgere visse rettigheder eller pålægger dem visse pligter, fx ret til ophold og arbejde i staten, valgret, ret til sociale ydelser, ret til at eje fast ejendom, værnepligt, borgerligt ombud m.m.
Internationalt medfører statsborgerskabet en ret for en stat til at udøve diplomatisk beskyttelse til fordel for egne statsborgere, der kommer i vanskeligheder i udlandet.
Ifølge folkeretten er andre stater kun forpligtet til at respektere et tildelt statsborgerskab, hvis der er en reel tilknytning mellem personen og det land, der har tildelt den pågældende statsborgerskab.
Denne regel er udviklet på grundlag af en dom fraDen Internationale Domstol i Haag fra 1955 i en sag mellem Liechtenstein og Guatemala, hvori domstolen blandt andet fastslog, at der ikke bestod en sådan reel tilknytning (genuine link), og at Guatemala, hvor den pågældende tidligere tyske statsborger boede, derfor ikke havde pligt til at anerkende det statsborgerskab, som Liechtenstein havde tildelt ham mod betaling af penge.
Retsvirkninger af statsborgerskab
Statsborgerskab giver ofte valgret og valgbarhed, adgang til flere erhverv og stillinger end ellers, men også pligter, fx værnepligt. Det nærmere indhold af statsborgerskabet defineres af den retlige regulering af disse emner, der er forskellig fra land til land.
Med Danmarks tilslutning tilEU har det danske statsborgerskab mistet en del af sin betydning, fordi borgere i andre EU-lande i almindelighed er sidestillet med danske statsborgere på mange områder.
For personer, der er statsborgere i lande uden for EU, tillægges statsborgerskabet på visse områder mindre betydning end tidligere, fx med hensyn til stemmeret og valgbarhed ved kommunale valg og adgang til visse erhverv, hvor dansk statsborgerskab tidligere var en betingelse, men hvor fx en vis tids ophold i Danmark nu er tilstrækkeligt.
Erhvervelse af dansk statsborgerskab (indfødsret) sker for de fleste ved fødslen (når en af forældrene er dansk statsborger), men kan også ske ved senere beslutning og her oftest ved særlig lov.
Folketinget afgør således ved lov,naturalisationslove, hvilke navngivne personer der skal have dansk statsborgerskab, og denne politiske deltagelse i naturalisationen er noget særegent for Danmark.
I særlige tilfælde kan en persons danske statsborgerskab frakendes ved dom eller fratages administrativt.
Læs mere i Lex
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
- VILKÅR FOR GENBRUG:
- begrænset genbrug
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
