Saint Louis

Saint Louis er den største by iMissouri, USA. Den ligger vedMississippi River på grænsen tilIllinois, og har 293.300 indbyggere, hvoraf 45,7% er sorte (2021).
Byen, hvis betydning som "Porten til Vesten" symboliseres ved den 191 m høje stålskulpturThe Gateway Arch (Eero Saarinen, 1965), er et betydeligt trafikknudepunkt og et af Midtvestens førende økonomiske centre. Her findes samlefabrikker for bilgiganterneChrysler,Ford ogGM og hovedsædet for bl.a. flyfabrikkenMcDonnell Douglas, kemikoncernen Monsanto Chemicals og bryggerietAnheuser-Busch (Budweiser). Hertil kommer, at byens højere læreanstalter, bl.a. Washington University og St. Louis College of Pharmacy, har tiltrukket et voksende antal medicinalvare- og dataindustrier. Til byens mindeværdige begivenheder hører afholdelsen af De Olympiske Lege og verdensudstillingen Louisiana Purchase Exhibition, begge i 1904.
Den første skyskraber, opført af L. Sullivan og D. Adler, var Wainwright Building (1891). Centralkirken Saint Mary and Saint Louis (1962) af Hellmuth, Obata og Kassabaum er et fantasifuldt bud på et moderne sakralt byggeri; dets udformning vækker associationer til en pibekrave.
Historie
Saint Louis blev anlagt i 1764 af franske pelshandlere, og efter at have været under spansk herredømme 1770-1800 kom byen vedLouisiana-købet i 1803 under USA. Den blev et vigtigt knudepunkt i den amerikanske ekspansion, fra 1817 i kraft af dampskibsfarten på Mississippi og fra 1850'erne takket være omfattende jernbaneforbindelser. Byens navn blev søgt udødeliggjort, da lokale erhvervsfolk i 1927 sponsoreredeCharles Lindberghs flyvemaskineThe Spirit of St. Louis.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.




