John Knox
John Knox, ? 1513-? 1572, skotsk reformator. Efter uddannelse i Saint Andrews blev han præsteviet i 1536; senere blev han protestant og discipel af GeorgeWishart. Efter drabet på kardinal DavidBeaton blev han drabsmændenes præst; da de i 1547 var nedkæmpet af franske styrker, førtes han til Frankrig som fange. 1549-54 var han i England, hvor han fik tilbudt en bispestol. Under den katolske reaktion drog han til kontinentet og virkede som præst i Frankfurt og Genève. I 1559 vendte Knox tilbage til Skotland, hvor han blev protestanternes førende prædikant og agitator. Ved Reformationen 1560 var han medarbejder på kirkeordningen(First) Book of Discipline. Han modarbejdede ivrigt den katolske dronning Maria Stuart og fik som prædikant stor betydning for udformningen af den strenge skotske, calvinske religiøsitet. Hans hovedværk erHistory of the Reformation in Scotland (1587).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.