Albrecht Dürer var født i Nürnberg, hvor han virkede hele sit liv. Han var søn af guldsmeden Albrecht Dürer den ældre (d. 1502), der indvandrede fra Ungarn, og Barbara Holper (d. 1514). Han kom i 1484/1485 i guldsmedelære hos sin far, og fra denne tid stammer hans første tegnede selvportræt (Albertina, Wien).

I årene 1486-1489 var han lærling i malerenMichael Wolgemuts værksted iNürnberg, og de følgende fire år drog han påvalsen tilColmar,Basel ogStrasbourg. Vigtigt var opholdet i Basel, hvor han var med til at udføretræsnitarbejder til humanistenSebastian Brants berømte moralistiske skriftDas Narrenschiff ('Narreskibet') (1494).

I Nürnberg grundlagde Albrecht Dürer et grafisk værksted. Han udviklede grafikken til en fri kunstnerisk udtryksform, og kvaliteten af hans trykgrafik, den tekniske perfektion og åndelige udtrykskraft bragte ham anseelse og velstand.

Sit internationale gennembrud fik han i 1498 med træsnitserienApokalypse, præget af et dramatisk linjespil og en højstemt, alvorlig religiøsitet. Også kobberstikket udviklede han til perfektion, som det ses iDer heilige Eustachius (ca. 1500-1502) ogAdam und Eva (1504).

Blandt Albrecht Dürers tidlige malerier er de tre selvportrætter (1493, Louvre, Paris; 1498, Prado, Madrid; 1500, Alte Pinakothek, München). Her ses som i mange af hans øvrige malerier inspirationen fra den italienskerenæssancekunst, han stiftede bekendtskab med på sine to Italiensrejser, den første fandt sted fra 1494-1495, den anden fra 1505-1507.

Et af Dürers første monumentale hovedværker varPaumgartner-Altar (1498-1503, Alte Pinakothek, München) med midterfeltets stærkt perspektiviske opbygning. Påvirkningen fra flere italienske kunstnere ses i en række Madonnabilleder, isærDie Madonna mit dem Zeisig ('Madonna med sisken'), (1506, Gemäldegalerie, Berlin).

I 1506 iVenedig udførte han det festligt strålendeDas Rosenkranzfest (Narodni Galerie, Prag), sandsynligvis bestilt af den tyske handelskoloni i Venedig,Fondaco dei Tedeschi.

Kort efter hjemkomsten fra den anden Italiensrejse bestilteFrederik den Vise af Sachsen et billede over temaetMarter der Zehntausend Christen ('De titusind kristnes martyrium'), (1508, Kunsthistorisches Museum, Wien). I centrum af billedet fremstillede Dürer sig selv sammen med en af tidens førende humanisterKonrad Celtis, der var død kort forinden i Wien. Det kan ses som en hyldest til humanisten, som Dürer havde haft et tæt samarbejde med i årene forinden.

I denne periode udførte Dürer nogle af sine betydeligste malerier, bl.a.Adam und Eva (1507, Prado, Madrid),Heller-Altar (1509, midterfeltet tabt, bevaret i kopi) ogLandauer-Altar (1511, Kunsthistorisches Museum, Wien).

Med serier af træsnit illustrerede han benediktinermunken Chelidonius' episke beretningerMarienleben ('Scener fra Marias liv') samtGrossen Passion ogKleinen Passion (ca. 1506-1511), værker, der dannede forbilleder for samtidens billedkunst og træskærerarbejder.

Talrige tegninger og akvareller viser ham som en omhyggelig skildrer af landskaber, byprospekter, dyr og planter.

I 1512-1517 arbejdede Albrecht Dürer for kejserMaximilian 1. Sammen med flere af Tysklands betydeligste kunstnere somAlbrecht Altdorfer,Lucas Cranach,Hans Baldung Grien ogHans Burgkmair skabtes værker somDie Ehrenpforte Kaiser Maximilians ('Æresporten') (1515, træsnit),Randzeichnungen zum Gebetbuch ('Randtegningerne til kejserens bønnebog') (1515, Bayerische Staatsbibliothek, München) samtDer Grosse Triumphwagen ('Triumfvognen') (1518, pen og akvarel, Albertina, Wien).

I samme periode blev de tre banebrydende kobberstik, de såkaldtemesterstik til:Ritter, Tod und Teufel (1513),Hieronymus im Gehäus ogMelencolia (begge 1514). Årene efter disse kraftanstrengelser fulgtes af en indadvendt periode med studier afproportioner og rumlig gengivelse.

I årene fra 1519 til 1526 skabte Dürer en række fremragende portrætter i maleri og grafik af tidens fyrster og humanister, bl.a.Albrecht af Brandenburg, Frederik den Vise, Maximilian 1., vennen, humanistenWillibald Pirckheimer,Philipp Melanchthon ogErasmus af Rotterdam. Dürer arbejdede fortrinsvis i halvfigur og udformede ansigt og hænder som væsentlige udtryksbærere med en udsøgt perfektion og individuel karakteristik.

Med malerietDie vier Apostel (1526, Alte Pinakothek i München), som han skænkede til Nürnbergs byråd, nåede han at udvikle en afReformationen påvirket klarhed og monumentalitet i udtrykket, som overgik de bedste af hans tidligere værker.

• tysk billedkunst
• renæssance
• sengotik
• Reformationen
• træsnit
• kobberstik
• proportioner