Landet løsrev sig fraStorbritannien i1965. På det tidspunkt var landet ledet af den hvide farmerIan Smith. Da landet blev anerkendt som Zimbabwe i 1980, var det med den sortesocialistRobert Mugabe ved magten. Da Mugabe blev præsident, udgjorde de hvide ca. 4 procent af befolkningen, men de ejede 70 procent af landbrugsjorden, herunder alle de mest frugtbare områder.
I Zimbabwe er derjernbanenet på totalt 3.700 km. Vejnettet har en total længde på 90.000 km, hvoraf 19% er asfalteret, og der er bygget 7lufthavne med regulær trafik.
De tidligste indbyggere i området varkhoisaner, der levede somjægere og samlere. De blev stort set fortrængt afbantu-stammer i en seriemigrationer. Den sydlige del af landet blev kaldt matabeleland efterndebele-stammen, som besatte området i begyndelsen af1800-tallet under en løs konføderation af ndebele-sprogede stammer, ledet af khumalo-stammen underMzilikazi. Der har været spændinger helt op til vor tid mellem denne folkegruppe og de shona-sprogede stammer i Mashonaland, den nordlige del af Zimbabwe.
I1888 underskrevCecil Rhodes en aftale medndebelernes kongeLobengula, som havde efterfulgt Mzilikazi. Den førte til omfattendebritisk intervention i området, og dets formål var hovedsagelig udvinding af mineraler. I1889 skaffede Rhodes sig en kontrakt forBritish South Africa Company (BSAC) for at okkupere og administrere det, som senere blev kendt somRhodesia, og for at udvindeguld og andre mineraler. I1895 okkuperede en afdeling på 200 bevæbnede hvide mænd rekrutteret af BSAC i SydafrikaMashonaland og opmuntrede til kolonisering af regionen og dets landområder, arbejdskraft og mineralressourcer.
I1896–1897 udførte ndebelerne og shonaerne mislykkede oprør mod de hvide kolonisters rovdrift af deres oprindelige land. Det blev senere kendt som den førstechimurenga ("befrielseskrig").Nehanda Nyakasikana,Chaminuka,Muponda og andre shona åndemedier og herskere ledede dette oprør og blev senere fanget og henrettet. Shonaerne og ndebelerne med deres spyd ogkøller var chanceløse mod tungt bevæbnedeBritish South Africa Police (politistyrken i Rhodesia) som havde heste, skydevåben ogkanoner.
Sydrhodesia blev administreret af Rhodes' BSAC frem til1922. I en folkeafstemning det år afslog bosætningsbefolkningen et forslag om at blive indlemmet i denSydafrikanske Union. De blev i stedet en britisk selvstyret koloni.
Efter at føderationen blev opløst i1963, krævede den hvide minoritetsadministration i Sydrhodesia (Rhodesia fra1964) uafhængighed, men den britiske regerings politik var ikke at tilbyde uafhængighed, før der kunne dannes et majoritetsstyre.
Derfor erklæredepremierministerIan Smith Rhodesia uafhængigt11. november1965. Storbritannien kaldte erklæringen en oprørshandling, ogCommonwealth of Nations indførte økonomiske sanktioner. I1968 stemteFN for at gøre sanktionerne obligatoriske, men de var stort set virkningsløse. I et forsøg på at distancere landet fra Storbritannien, erklærede Smith Rhodesia forrepublik i1970, men det førte ikke til international anerkendelse. Smith fortsatte med at administrere et stort set segregeret socialt samfund, som i princippet var etapartheid-regime. Uafhængigheden blev aldrig godkendt af andre lande end apartheid-regimet iSydafrika, da det hvide mindretal kun erklærede selvstændighed for at holde på et hvidt, racistisk mindretalsstyre, der ikke adskilte sig fraSydafrikas.[kilde mangler]
Bevægelsen for lige rettigheder for afrikanere i Afrika og idiasporaen blev intensiveret i den anden halvdel af det20. århundrede verden over. Med afslutningen påportugisernes styre i nabolandetMozambique i1975, gav befrielsessfronten i Mozambique (Frelimo), ledet af præsidentSamora Machel, støtte til ZANLA, og modstanden blev intensiveret til et oprør i stor skala som blev kaldtden anden Chimurenga.
De rhodesiske sikkerhedsstyrker havde operationel succes mod de kommuniststøttede guerillaer. Selv under presset af de økonomiske og militære sanktioner, udførte rhodesiske styrker meget effektive angreb på guerillabaser i Zambia og Mozambique.
I marts1978, da Smith-regimet var på sammenbruddets rand, underskrev Ian Smith en aftale med tre sorte ledere, med biskopAbel Muzorewa i spidsen. Disse lovede sikkerhed for den hvide del af befolkningen. Som en følge af aftalen blev der afholdt valg i april1979. PartietUnited African National Council (UANC) vandt valget, og1. juni1979 blev partileder Abel Muzorewa indsat som premierminister, og landet skiftede navn tilZimbabwe-Rhodesia. Aftalen lod de hvide beholde kontrollen over landets politi, sikkerhedsstyrker, embedsværket og retsvæsenet, samt sikrede dem omkring en tredjedel af sæderne i parlamentet.
Muzorewa havde støtte fra Smith og den sydafrikanske regering, men manglede troværdighed blandt betydelige dele af landets egen befolkning. Muzorewa-regeringen fik hurtigt problemer. Mod slutningen af1979 bad den britiske regering alle parter om at komme tilLancaster House iLondon for at forhandle en afslutning afborgerkrigen.
International anerkendelse af uafhængighed og fremvæksten af ZANU
Efter konferencen, som blev afholdt i 1979–1980, blev StorbritanniensLord Soames udnævnt til guvernør for at overvåge afvæbningen af revolutionsguerillaen, gennemføre valg og give uafhængighed til koalitionsregeringen medJoshua Nkomo, leder afZimbabwe African People's Union (ZAPU). I de frie valg ifebruar 1980 vandtRobert Mugabe og hansZimbabwe African National Union (ZANU) ved et valgskred, og Mugabe har vundet alle valg siden, selv om de fleste valg ikke er blevet regnet som "frie og retfærdige" ifølge internationale standarder. Det er blevet hævdet, at vælgere er blevet truet og medlemmer af oppositionen er blevettrakasseret (gentagne gange over tid udsat for negative handlinger).[kilde mangler]
80'erne var præget af stabilitet og økonomisk opsving i Zimbabwe. Mugabe udviklede blandt andet Afrikas mest effektive skole- og helsesystem. Zimbabwe var på denne tid et mønsterland i vestlig syn, og var for eksempel et hovedsamarbejdsland forNorad. Mellem1982 og1985 igangsatte Mugabe imidlertid en hemmelig udryddelseskrig mod sine tidligere allierede Zapu. Op mod 10.000 ZAPU-tilhængere blev dræbt. Den hvide overklasse blev tolereret, så længe de ikke havde indvendinger, men fortsatte med at gøre landet rigere.
Nkomo blev kastet fra sit kabinet i1982, da et våbenlager fra krigen blev opdaget på ejendomme, han og hans øverste løjtnanter ejede, noget som satte i gang kampe mellem ZAPU–tilhængere i den sydlige ndebele–sprogede region af landet og det styrende ZANU. Der var udstrakte angreb på hvide jordejere og shonaer i mindre dele af Masvingo, centrale områder og provinserne i Matabeleland. Den mest kendte var Gwesela, som førte sine tilhængere i angreb mod shonaerne.
Regeringen mobiliserede den femte brigade ledet afoberstPerence Shiri for at slå urolighederne ned. I februar1983 tog de tilTsholotsho i det nordlige Matabeleland og tog videre over Manzamnyama–floden ind i den sydlige del i1984. Ved den anledning blev der udført flere ugerninger mod ndebelerne.
Til slut afholdt Mugabe og Nkomo fredsforhandlinger som genindførte fred, og genforenede den patriotiske front. Der blev givet benådning til de som havde udført ugerninger på begge sider. Fredsaftalen i1987 førte til at ZAPU og ZANU i1988 blev slået sammen tilZimbabwe African National Union Patriotic Front (ZANU–PF).
Selv om majoritetstyre var indført, fortsatte de hvide med at dominere nationens økonomi. De udgjorde mindre end 1 % af befolkningen, men var i besiddelse af 70 % af landets kommercielt udnyttede landbrugsjord. Af denne havde kun en lille del blevet opkøbt af staten og fordelt ud til sorte siden uafhængigheden i 1980, til trods for at der blev givet millioner af pund i hjælp fra briterne til dette formål. Af de få gårde som blev købt, endte mange som ejendom til højtstående militære og politiske personer. Men Lancaster House-aftalen lagde også stærke begrænsninger på regeringens muligheder for opkøb de første 10 år, og selv om de hvide havde lille direkte politisk magt, havde de kontrollen over væsentlige dele af økonomien. Behovet for landreformer var anerkendt af store dele af samfundet i lang tid, men ingen blev foretaget – både af regeringen og af de hvide ejere af store, kommercielle gårde. Dette var et forhold som ikke kunne vare, og derfor et tema som stadig væk "ulmede" i forskellige sammenhænge.Omfordelingen af landbrugsjord fra de store kommercielle farme blev igen en politisk sag i1999.
Protester i udlandet mod menneskerettigheds-overgreb i Zimbabwe. Det er risikabelt at gennemføre denne type protester i Zimbabwe.
Den tvungne fjernelse af hvide jordejere førte til skarp prisstigning i landbrugsvarer somkorn ogsukker, og Zimbabwes økonomi kollapsede. Zimbabwe var tidligere en vigtig madeksportør i regionen, men i stedet blev hungersnød udbredt på grund af Mugabes landreformspolitik, som omfordelte jord til politiske støttespillere som ikke dyrkede jorden effektivt. Dette har efterladt den store majoritet af jordløse sorte i en værre forfatning på grund af et katastrofalt fald i produktiviteten,hyperinflation (fra 1000 % imaj2006 til 100.580 % ijanuar2008) og udstrakt arbejdsløshed.[9]
I efterspillet til Mugabes håndtering af jordkrisen som omfordelte jord til udvalgte sorte ved at fjerne ejerne med magt uden kompensation, blev Zimbabwe suspenderet fra Commonwealth of Nations anklaget for brud påmenneskerettighederne og valgfusk i2002, som inkluderede udstrakte trusler og vold mod støttespillere af oppositionspartier. Zimbabwe trak sig ud af Commonwealth of Nations7. december2003.
I de senere år er ytringsfrihed, presse- og forsamlingsfrihed blevet stærkt indskrænket. Omfanget af menneskerettighedsbrud er betydeligt. Selv om vestlige medier har haft meget omtale af tvangsfordrivelsen af de hvide stor-farmere, er der utvivlsomt mange almindelige, ofte fattige, zimbabwere som har lidt de største overgreb – som har gjort deres situation endnu mere vanskelig med kollapset i økonomien.
Regeringen i Zimbabwe startede Operation Murambatsvina i maj2005. Hjem skulle ødelægges og store mængder mennesker tvangsflyttes fra byområder til landet. 19. maj 2005 startede raseringen og brændingen af fattigstrøgene iHarare. Aktionen spredte sig til hele landet. I løbet af nogen uger blev titusinder af mennesker arresterede, mens hundredetusinder blev hjemløse, og lige mange mistede levebrødet. Flere børn omkom fordi husvægge blev revet ned og faldt over dem. EU og FN fordømte nedrivningen af de fattige områder. Udover efteråret gennemførtes flere aktioner mod disse områder. Ifølge FN's specialudsending Tibaijuka mistede 700.000 mennesker enten sit hus eller levebrød, mange begge dele. Til sammen blev over to millioner berørt af aktionen.[kilde mangler]
14. november 2017 blev Robert Mugabe sat i husarrest af Zimbabwes væbnede styrker, fordi han havde fyret vicepræsident Emmerson Mnangagwa og det var frygtet, at han ville indsætte sin hustru som præsident. 21. november 2017 blev det meddelt, at han ville indgive sin afskedsansøgning og afgå som præsident. Det skete, efter det var klart, at der ville blive indledt en rigsretssag mod ham for at fjerne ham fra posten som præsident.
Robert Mugabe, valgt til premierminister i 1980, revideredegrundloven i 1987 for at blive præsident. Præsident Mugabes parti har vundet alle valg siden uafhængigheden18. april 1980. I nogen lejre er han blevet anklaget for korruption og for at have drevetvalgfusk. Særlig valget i 1990 blev fordømt nationalt og internationalt, hvor det næst største parti,Edgar TekeresZimbabwe Unity Movement, kun vandt 20 % af stemmerne.
Tørken i det sydligeAfrika, måske den værste i et århundrede, havde så stor effekt på Zimbabwe at det blev erklæret en national katastrofe i1992. Tørken cementerede landets gældkrise. Den følgendeIMF-støttede økonomiske justering og strenge strukturtilpasningsprogram førte til vanskelige tider for befolkningen. Udover 1990'erne stagnerede Zimbabwes økonomi, og modstanden mod Mugabe øgede. Han havde skaffet sig nærmest enevældig magt, og han affejede al opposition. Da han i 2000 tabte en folkeafstemning om grundlovsændringer, valgte han som et politisk greb at vende sig mod de omkring 4000 hvide stor-farmere. Mugabes regering satte dermed gang de såkaldte landreformer, som var aktionspræget og ikke planmæssigt gennemført. Landets økonomi faldt yderligere sammen.
Præsidentvalg blev sidst holdt i 2008 og var præget af beskyldninger om stemmeændringer, trusler og fusk.
Det største oppositionsparti var i 2005Movement for Democratic Change (MDC) ledet afMorgan Tsvangirai. For tiden (november 2005) er MDC delt i to fraktioner. En fraktion, ledet afWelshman Ncube bestrider valgene til senatet, mens den anden, ledet af Tsvangirai, er imod at bestride valgene og hævder at deltagelsen i et forhåndsbestemt valg er det samme som at godkende Mugabes påstand om at valgene i Zimbabwe er helt frie og retfærdige. De to lejre i MDC havde tidligere i 2005 sine kongresser hvor Tsvangirai blev valgt til at lede den største gruppe som er blevet mere populær end den anden gruppe. Professor Arthur G.O. Mutambara, professor i robotteknologi og tidligere specialist i robotteknologi iNASA, er blevet udpeget til at erstatte Ncube som var interimlederen efter splittelsen. Mutambara-fraktionen er rigtignok blevet svækket af deserteringer af folkevalgte og individer som er desillusioneret af deres manifest. Det Tsvangirai-ledede MDC er blevet den mest populære med folkemængder så store som 20.000 som deltager til deres samlinger til sammenligning med splittelsesgruppens 500 til 5000.
Parlamentsvalget i 2005 blev afholdt31. marts. Mensden afrikanske union ikke rapporterede om nogen uregelmæssigheder, har oppositionsfigurer som ærkebiskopPius Ncube fremsat påstande om stemmefusk.[10]
Mugabe annoncerede i januar 2008 at årets præsidentvalg, parlamentsvalg og lokalvalg ville blive afholdt 29. marts. Mugabe stillede også som præsidentkandidat denne gang. Et meget centralt medlem i ZANU-PF, tidligere finansministerSimba Makoni, annoncerede at han stillede som modkandidat til Mugabe vedpræsidentvalget.[11]
Der opstod enkrise i landet i 2017, hvor militæret den 14. november satte landets præsident,Robert Mugabe, ihusarrest.[12]21. november blev det meddelt, at Mugabe ville indgive sin afskedsbegæring. Det skete, efter det var meddelt, at der ville blive indledt en rigsretssag for at fjerne ham fra posten som præsident.
Zimbabwes topografi.Victoria Falls, den mest kendte turistattraktion i Zimbabwe (vestlige halvdel).Zambia i øst.Bridal Veil-faldene i det østlige højland.
Zimbabwe er omkranset afSydafrika i syd,Botswana i vest,Zambia i nordvest ogMosambique i øst og nordøst og har ingen kystlinje. Den nordvestlige grænse er defineret afZambezifloden.Victoria Falls er et populært turistmål ved Zambezi. I syd er Zimbabwe separeret fra Sydafrika afLimpopofloden. Zimbabwe deler også en kort grænse medNamibia i vest via en smal landkorridor.
Regeringen i Zimbabwe står ovenfor en række forskellige økonomiske problemer, da den har problemer med at konsolidere tidligere fremskridt i at udvikle enmarkedsorienteret økonomi. Dagens problemer inkluderer underskud ihandelsbalancen, inflation og varemangel. Dens involvering i 1998–2002 i krigen iDen Demokratiske Republik Congo trak flere hundrede millioner dollar ud af økonomien. Hårdt tiltrængt støtte fraIMF er blevet suspenderet på grund af landets manglende evne til at nå budgetmålene.
Ifølge officielle tal, steg inflationen fra en årlig rate på 32 % i 1998 til 1193,5 %[13] i maj 2006, en tilstand afhyperinflation. Samtidig faldt vekslingskursen fra 24zimbabwisk dollar pr.amerikanskdollar til 101.195,54 zimbabwisk dollar pr. amerikansk dollar (officiel kurs) og 315.000 zimbabwisk dollar pr. amerikansk dollar (parallel kurs) i den samme periode. Tal offentliggjort i juli 2008, viste at inflationen var kommet op i 2.200.000 %, og at værdien af vekslingskursen var faldet til ca. 100 mrd zimbabwisk dollar pr. US dollar.[14][15]
Fra d. 14. november 2008 er den årlige hyperinflation i Zimbabwe nået 89,7trilliarder procent (89.700.000.000.000.000.000.000%),[16] hvilket faktisk vil sige at landet ikke kan trykke sedler før de har tabt i værdi, og at landet overlever udelukkende på vestlig og afrikansk bistand. Da man kan finde pengesedler pålydende 250 mrd Zim-dollars flydende på fortovet, har man opgivet landets egen valuta, og i stedet givet samtlige forretninger tilladelse til at sælge for fire typer fremmed valuta:US-dollar,britiske pund, sydafrikanskerand og botswanskepula.[17]
Den langsigtede virkning aflandreformen i Zimbabwe, har skadet evnen til den kommercielle landbrugssektor til at skaffe udenlandsk valuta hårdt.[18] Landbrugsproduktionen er faldet uafbrudt siden år 2000 (UNDP Database 2005)
1. november1989 fremlagde en tidligere minister,Denis Walker, en rapport iLondon forConservative Monday Clubs udenrigskomité omlandreform i Zimbabwe. Han udtalte da, at "når jorden er omfordelt, vil de kommercielle gårde stykkes op, og de genværende hvide gårdbrugere reducerede gennem forvisning eller fængsel. Zimbabwes regering, som allerede moralsk set er konkurs, vil gå mod økonomisk kollaps."[19]
I en nylig efterforskning iThe Independent blev det afdækket at mange statskontrollerede gravere er blevet solgt billigt til kinesere i et desperat forsøg på at skaffe udenlandsk valuta. Det blev bemærket at Mugabes regime har fragivet sig så meget af kontrollen over de økonomiske ressourcer, at det vil forhindre Zimbabwe i at genopbygge økonomien, selv omMDC skulle overtage kontrollen.
Bruttonationalproduktet er siden år 2000 faldet år for år, og målt pr. indbygger var det 447 US$ i 2000 og nede i 169 US$ pr. indbygger i 2005 (UNDP Database, 2005).
Zimbabwes samlede befolkningstal er opgivet til at være 12,97 millioner.[20] IfølgeFN'sVerdenssundhedsorganisation er den gennemsnitlige forventede levealder for mænd 56 år, mens den er 6+ år for kvinder(2012).[21] I 2006 opfordrede en organisation af læger i Zimbabwe landets daværende præsident Mugabe til at hjælpe til med at styrke sundhedstjenesten.[22]Det er estimeret af omkring 14% af personer i alderen 15–49 var inficeret medHIV i 2009.[23]UNESCO rapporterede at udbredelsen af HIV blandtgravide kvinder var faldt fra 26% i 2002 til 21% i 2004.[24]
Som i andre afrikanske lande bliverkristendommen blandt med traditionel lokal tro.Tilbedelse af forfædre er den mest udbredte ikke-kristne religion, der involvererspirituel fobøn,mbira dzavadzimu, der betyder "forfædrenes stemme", er et instrument aflamelofon-typen, osm er udbredt i hele Afrika, er central i mange ceremonielle møder. Mwari betyder "Skaberguden" (musika vanhu in Shona). Omkring 1% af befolkningen ermuslimer.[27]
^Beaver County Times (13. september 1981)."Zimbabwe" (engelsk). The Beaver County Times. Hentet 2. november 2011.{{cite journal}}:Cite journal kræver|journal= (hjælp)
.svg)
_numbered_300px.png)
.jpg)
