Zanzibar består af en del småøer samt de to hoved-øer, den sydligeUnguja (uofficielt ofte betegnet som Zanzibar) som måler 1.658 km², og den nordligePemba på 984 km². Der bor ca. 1 mio. på øerne. Hovedstad og økonomisk centrum er Zanzibar Town, med den verdensberømte gamle bydelStone Town på øen Unguja. Hovedbyen på Pemba erChacke Chacke.
Fra 700–800-tallet skabte stridigheder indenforislam flygtninge. Nogen af disse drog søvejen og bosatte sig på Zanzibar og områderne omkring, blandt andetMombasa og øenKilwa. Al-Mas'ud beskrev ca. år 900 i sine skildringer, hvordanbantuer og arabere sammen deltog i handelen i Det indiske Ocean. Nogen regner blandingen af bantuer og arabere som ophavet tilswahilifolket, mens andre mener, at disse er ren bantu.
I 1154 beskriver Al-Idris bog om sine oplevelser i Østafrika. dette er første gang det nævnesslavehandel og handel med guld i området. Han skildrer videre, at afrikanere og arabere forstår hinandens sprog, og at det er tilrejsende fraOman som køber deres varer.
I 1497 ankom portugiserenVasco da Gama til Zanzibar. Han var på vej tilIndien efter, at vejen sønden om Afrika var fundet. I 1503 blev Zanzibar angrebet af portugiserne. Zanzibar klarede at samle 4.000 mand i kano på kort varsel, men portugiserne vandt ganske enkelt fordi de havde skydevåben og kanoner. Zanzibar blev angrebet igen i 1505, men i 1507 opgav portugiserne ideen om at bruge øen som mellemstation og etablerede sin baseMosambik. I slutningen af 1500-tallet kom portugiserne tilbage, og byggede en række fæstningsværker langs kysten og på Zanzibar. Med sin brutale fremfærd havde portugiserne ved indgangen til 1700-tallet ødelagt den før så blomstrende handelstrafik langs den østafrikanske kyst, som Zanzibar havde været en del af.
I 1728 indtog omanerne Zanzibar og fordrev portugiserne. De ønskede kontrol over hele den østafrikanske kyst, og i 1798 undertegnede de en aftale med briterne om samarbejde. Omanerne var aktive i slavehandelen, som gik igennem Zanzibar, mens briterne afsluttede sin slavehandel i 1807. I 1806 blevSeyyid Saidsultan i Oman. Han sendte en hær, som okkuperede kysten indenfor Zanzibar i 1837. Said kom selv fra Oman for at forhandle en fred, men alle de lokale ledere "forsvandt", og han blev det eneste lederalternativ. Said mærkede sig. at næsten hele hans indtægt kom fra kysten og ikke Oman, og flyttede hovedstaden til Zanzibar i 1840. USA (1837), Storbritannien (1841) og Frankrig (1844) etablerede konsulater der.
I 1800-tallet blev der organiseret store handelskaravaner med hundredvis af afrikanske bærere fra Zanzibar med start fraBagamoyo til indlandet og de store søerVictoriasøen ogTanganyikasøen. Med sig tilbage til Zanzibar bragte de arabiske handelsmænd, som ledede ekspeditionerne i hovedsagen elfenben og slaver. Den mest kendte handelsmand varTippu Tip. Gennem denne trafik blev sprogetswahili spredt som handelssprog over hele regionen. Der skete også en spredning afislam til indlandet.
I 1856 omkom Said i et havari på vej til Oman. Zanzibar og Oman blev splittet, da hans sønner skulle overtage. I 1890 blev Zanzibar britiskprotektorat.
I 1957 blev politiske partier lovlige på Zanzibar, ogAfro-Shiraz Party,Zanzibar National Party ogZanzibar and Pempa Peoples Party blev stiftet. I 1963 blev det første valg afholdt, og Afro Shiraz vandt dette, men fik ikke flertal. I 1964 brødZanzibar-revolutionen ud, og sultanerne blev drevet bort. Der blev indgået en union medTanganyika, og republikkenTanzania blev dannet.
Den 10. september 2011 forliste den overfyldte færgeSpice Islander og muligvis mistede op imod 3.000 mennesker livet.[1]
